13/07-09
-
Pressemeddelelse
Lucas og Emma hitter hos de nyfødte
Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for drenge og piger. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik.
Lucas ligger for femte år i træk på toppen, mens Emma efter fire års fravær fra førstepladsen har stødt Mathilde fra tronen og altså igen lægger sig helt i front hos pigerne.
Ella og Celina hoppede begge 12 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringere for pigerne nu nr. 40 og 45. Drengenes springloppe var Tristan, der rykkede 20 pladser op som nr. 44.
Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2008, betyder samtidig et farvel til Filippa, Sille, Mia, Adam, Hjalte og Anders, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Ella, Celina, Hannah, Tristan, Sander og Johan.
Læs mere om navneopgørelsen i vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik og se, hvor mange der hedder det samme som dig på
www.dst.dk/navne
Relevant information
http://www.dst.dk
Firma
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø ,
Danmark
39 17 31 61
21 27 16 14
http://www.dst.dk