Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/05-10   -   Pressemeddelelse

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag.

Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere.

Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010.

Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns.

Lettere at indberette elektronisk
Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag.

Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk.

Læs meget mere om fredagens Store tælledag i Netmagasinet Bag Tallene på
www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/2010-05-12-Storetaelledag.aspx hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

Relevant information

http://www.dst.dk


Pressekontakt


Firma

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø , Danmark

  39 17 31 61
  21 27 16 14

http://www.dst.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Statistik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire