18/06-10
-
Pressemeddelelse
Samsø bruger flest penge på hjemmesygepleje
Udgifterne til hjemmesygepleje pr. indbygger er højest i Samsø, Glostrup og Lemvig. Her ligger udgiften over 1.000 kr. pr. indbygger, hvor det i flere kommuner ligger under 100 kr. pr. indbygger.
Læs mere om sundhedsområdet i vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik nr. 275, som for første gang ser dagens lys.
Du kan bl.a. også læse, at:
· Viborg ligger i bund, når det gælder andelen af indbyggere med kontakt til sygehusvæsenet vedr. diabetes, hvor imod Bornholm ligger i top med 1,8 pct. af indbyggerne
· Esbjerg samt København topper, når det gælder stofmisbrugere i behandling set i forhold til antal indbyggere. Fanø, Samsø, Læsø samt Hørsholm ligger i bund
· På Ærø er der flest genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggere og færrest i Vallensbæk.
Opgørelsen er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Se hvordan kontakterne til sundhedsvæsenet ser ud i din kommune i Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/1405 og på www.dst.dk/sundhed.
Relevant information
http://www.dst.dk
Firma
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø ,
Danmark
39 17 31 61
21 27 16 14
http://www.dst.dk