Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-10   -   Pressemeddelelse

Krise gav historisk fald i bruttonationalprodukt

Hvad gik galt, da det danske bruttonationalprodukt i 2009 faldt i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig? Faldet var et af mange tegn på den finansielle og økonomiske krise, der har udfordret en del af verdens økonomier de seneste år. I dag udkommer Statistisk Tiårsoversigt 2010 med en temaartikel, der sætter fokus på samspillet mellem centrale økonomiske indikatorer og de bobler og kriser, der har kendetegnet den danske økonomi siden årtusindeskiftet: it-boblen, boligboblen og senest finanskrisen. Læs mere i vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik.

Danskernes trafik over Øresund er taget gevaldigt til i de ti år, Øresundsbroen har eksisteret. Pendlingen fra den svenske til den danske del er ottedoblet fra 1997 til 2007, viser nye tabeller om flytning og pendling i Øresundsregionen. Andre nyheder i Statistisk Tiårsoversigt 2010 handler om udenlandske firmaer i Danmark. Siden 2004 er deres andel af den danske eksport vokset med 5 pct. til at udgøre 28 pct., selv om de kun udgør 1,2 af firmaerne i Danmark.

Statistisk Tiårsoversigt 2010 tegner et utal af tidsbilleder siden årtusinde skiftet. Den viser blandt andet, at:

· Langt flere indgår registrerede partnerskaber. De fleste af parrene har ingen børn, men antallet med børn er mere end firedoblet til 789 par fra 2000 til 2010
· Flere fravælger folkekirken. 80,9 pct. af befolkningen var medlemmer 1. januar i år mod 84,3 pct. i 2002
· Videnssamfundet holder os længere på skolebænken. I 2008 var 6.849 i gang med en forskeruddannelse, og det er 50 pct. flere end i 1998
· Krisen er gået hårdt ud over boligejerne. I 2009 kom 4.355 ejendomme på tvangsauktion, og det er mere end en tredobling i forhold til 2001
· Lidt flere fik aborter i 2009 end 1999, men særligt blandt 15-25-årige kvinder er andelen steget
· Der triller flere gamle biler rundt på vejene. 43 pct. af vores biler har mindst ti år på bagen, hvor det kun gjaldt 37 pct. ved årtusindskiftet
· Også motorcykler fylder mere i landskabet. 27 ud af 1.000 indbyggere har én, mens kun 13 havde det for ti år siden.

Statistisk Tiårsoversigt 2010 er på 218 sider og koster 180 kr. som bog eller 120 kr. som pdf. Den kan købes på www.dst.dk/boghandel eller gennem vores publikationssalg på tlf. 39 17 30 20. Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

Relevant information

http://www.dst.dk



Pressekontakt


Firma

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø , Danmark

  39 17 31 61
  21 27 16 14

http://www.dst.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Statistik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire