04/05-11
-
Pressemeddelelse
Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år
Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040.
Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at:
Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag
I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark
De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.)
De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.)
Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest
Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. Vedhæftet til pressen er desuden de statistiske efterretninger på området, som også udkommer i dag.
Information om metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen findes på www.dst.dk/varedeklaration/774. For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail tmn@dst.dk.
Relevant information
http://www.dst.dk
Firma
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø ,
Danmark
39 17 31 61
21 27 16 14
http://www.dst.dk