Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-11   -   Pressemeddelelse

Danmark og danskerne på godt og ondt

Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund.

Her kan du også læse, at:

77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er dog faldende - især blandt de unge. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift, i 2011 var det 34 pct.

Vi ser flere og flere danske film. I 2010 blev der solgt 18 pct. flere billetter til danske film end året forinden. Billetter til danske film udgjorde 22 pct. af det samlede billetsalg. Den mest sete danske film i 2010 var Klovn - The Movie.

Gennemsnitsalderen for dem, der overtræder loven, er lige under 35 år. Yngst er de voldsdømte, mens de ældste kriminelle har en større tilbøjelighed til økonomisk kriminalitet.

Danskerne så i 2010 i gennemsnit tv i 3 timer og 21 minutter dagligt. Det er en stigning på 12 minutter i forhold til 2009. Folk over 55 har det højeste tv forbrug med 4 timer og 7 minutter dagligt.

13 milliarder sms-beskeder sendte danskerne i 2010 fra deres mobiltelefoner. Det blev derudover til 85 millioner mms-beskeder.

Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Siden 1980 er gennemsnitsalderen i Danmark steget med 3,5 år.

Årbogen kan købes eller downloades på www.dst.dk/aarbog. For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail uag@dst.dk.

Relevant information

http://www.dst.dk


Pressekontakt


Firma

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø , Danmark

  39 17 31 61
  21 27 16 14

http://www.dst.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Statistik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire