Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/08-11   -   Pressemeddelelse

Motorcykler og knallerter i flere uheld i august

Flere motorcyklister og knallertkører kommer til skade i trafikken lige efter sommeren, viser tal fra Danmarks Statistik. Årsagerne er travlhed, for høj fart og godt vejr.

Motorcyklister og knallertkørere bør kigge sig ekstra grundigt for i trafikken i august. For efter en fredelig sommer med relativt få skader i juli, så stiger skadefrekvensen igen i august for disse tohjulede trafikanter, viser en sammentælling af personskader fra 2005-2009 hos Danmarks Statistik.

Høj risiko på to hjul
"Antallet af ulykker blandt folk på motorcykler og knallerter topper i maj og juni. I sommerferien er der færre trafikanter, og her ser vi færre personskader. Af samme årsag stiger de igen i august, når folk igen skal på arbejde. Vejret stadig godt, og derfor kører rigtig mange stadig på de tohjulede køretøjer. For høj fart er en væsentlig årsag til, at især mange motorcyklister kommer til skade," siger Jesper Sølund, dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik.

Mange misser erstatning
På grund af at motorcyklister og knallertkørere ikke er beskyttet af andet end deres hjelm, og måske en dragt, kan personskaderne ofte blive voldsomme. Men mange søger erstatning alt for sent og får dermed ikke erstatning, selvom de er kommet til skade i trafikken, forklarer Ret&Råd.

Advokaten er betalt
"Vi ser flere sager, hvor især mænd ikke reagerer på smerter eller ubehag efter en ulykke og får søgt erstatning i tide. Går der for lang tid, kan man typisk ikke bevise mén efter ulykken og få økonomisk kompensation. Derfor er det vigtigt hurtigt at kontakte en advokat, hvis man er kommet til skade. Forsikringsselskaberne betaler som regel udgiften, og så får man hjælp til at beregne et erstatningskrav. Får man senere ekstra gener, kan advokaten undersøge muligheden for yderligere erstatning," siger direktør hos Ret&Råd, Casper Hauberg Grønnegaard, der forklarer, at trafikulykker står for 95 procent af de præmier, som forsikringsselskaberne udbetaler i forbindelse med personskadeerstatninger.

Virkelige tal fem gange større
Danmarks Statistik vurderer, at tallene for tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere reelt er ca. fem gange større, fordi mange ikke opsøger skadestuen eller lægen efter en ulykke.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Faktaboks: Så mange kommer til skade
I perioden 2005-2009 registrerede politiet i gennemsnit ca. 50 personskader ved uheld blandt motorcyklister i maj måned. I juli faldt tallet til ca. 43 personer om måneden, hvorefter det i gennemsnit steg til 48 personer i august. Blandt knallertkører toppede frekvensen af tilskadekomne i maj, hvor 113 i gennemsnit kom til skade i denne måned fra 2005-2009. Ca. 91 kom til skade i juli og 102 i august.

Faktaboks: Hvem kommer til skade?
Motorcyklister: Især mænd mellem 30 og 45 år er involveret i mc-ulykker.
Knallertkørerne: 1. Mænd i alderen 15-17 år, som har ændret på knallertens motor. 2. mænd over 40 år, der har indtaget alkohol.

Billedtekst:
Danmarks Statistik vurderer, at tallene for tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere reelt er ca. fem gange større, fordi mange ikke opsøger skadestuen eller lægen efter en ulykke.

Til baggrund for dig som journalist, om statistikken

Færdselsuheld med personskade efter uheldsart, transportmiddel, måned og tid, se stablede diagrammer i vedhæftede filer, klik på de to filer med et rødt kryds under billeder.

Statistikken omfatter kun de personskader, der er kommet til politiets kendskab. For at belyse det såkaldte mørketal har Danmarks Statistik siden 1996 gennemført en undersøgelse, hvor data om skadestuebesøg inddrages. Undersøgelsen viser, at det samlede antal personskader ved færdselsuheld er ca. 5 gange større end det antal, der registreres af politiet. Dækningsgraden vedr. dræbte er dog næsten 100 pct. Undersøgelsen offentliggøres i publikationen Færdselsuheld og fra 2001 i tabellen MOERKE.

Relevant information

http://www.dst.dk


Pressekontakt


Firma

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø , Danmark

  39 17 31 61
  21 27 16 14

http://www.dst.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Statistik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire