Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-12   -   Pressemeddelelse

Et portræt af befolkningen på 65+

Hvordan står det til med de ældres boligforhold, indkomster, sundhed, uddannelsesniveau og en række andre aspekter? Det kan du læse om i den nye publikation 65+, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Publikationen giver et indblik i de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. Få en smagsprøve på 65+ nedenfor:

1. De seneste 20 år har personer i alderen 65+ udgjort omkring 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til 20 pct. Danmarks Stati-stiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040'erne.

2. De seneste ti år har der været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for dem over 65 år fra 7,2 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2011. Endnu mere markant har stigning været for de 60-64-årige, hvor frekvensen steg fra 28 pct. til 46 pct. i samme periode.

3. Blandt dem over 65 år, som fortsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd - især landmænd - og af mænd med en lang videregående uddannelse ansat i staten.

4. To tredjedele af de 65-89-årige har adgang til computer og internet i hjemmet. De over 65-åriges it-færdigheder med hensyn til brug af søgemaskiner og at sende e-mails med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook.

5. Udlandsrejsen går helst til Spanien, Tyskland og Italien. Efterårsmånederne er det tidspunkt på året, hvor de ældre helst rejser sydpå.

6. Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det 70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere.

Relevant information

http://www.dst.dk


Pressekontakt


Firma

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø , Danmark

  39 17 31 61
  21 27 16 14

http://www.dst.dk

Modtag nyheder fra Danmarks Statistik på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire