03/10-11
-
Pressemeddelelse
Margrethe Vestager: Danmark skal være verdens bedste cykelland!
Danmarks nye Økonomi- og Indenrigsminister vil hellere investere i cykelstier end motorveje. Cyklistforbundet har spurgt den nye Økonomi- og Indenrigsminister, hvad der er hendes politiske vision for Danmark som cykelland.
Her er Margrethe Vestagers svar:
"Danmark skal være verdens bedste cykelland. Cykling giver os et bedre helbred, renere bymiljø og hjælper os til at nå vores klimamål. Derfor vil jeg hellere investere i cykelstier end motorveje. Helt konkret er min politiske vision at cykeltrafikken skal øges med 50 procent over 10 år og at mindst halvdelen af de nye cykelture skal være tidligere bilture. Det kræver, at vi får flere og bedre cykelstier, og at det bliver attraktivt at vælge cyklen frem for bilen"
Alt tyder på, at den nye regering vil satse på grøn vækst, og i regeringsgrundlaget er der lagt op til en reduktion af drivhusgasser med 40 procent. Cyklistforbundet hilser den nye regering velkommende og ser frem til de kommende års samarbejde med alle folketingtingets partier om et endnu sundere, miljø- og cykelvenligt Danmark.
Relevant information
http://www.dcf.dk
Firma
Dansk Cyklist Forbund
Rømersgade 5-7
1362 København K,
Danmark
33 32 31 21
http://www.dcf.dk