15/11-11
-
Pressemeddelelse
En kickstart med pedalkraft
Cykelsuperstierne i hovedstadsområdet skal på finansloven. Det foreslår Cyklistforbundet.
Dagbladet Politiken bragte i går følgende debatindlæg fra Cyklistforbundet:
Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at "cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering for regeringen at fremme cyklismen."
Her er et forslag til en kickstart smækfyldt med pedalkraft: De planlagte "cykelsuperstier" i hovedstadsområdet kunne indgå som et element i de igangværende finanslovsforhandlinger. Der er f.eks.
En køreklar organisation, hurtigt aftræk - mange ruter kan stå færdige i løbet af 3 år!
Masser af vækst og beskæftigelse!
Minimum 18 samarbejdsvillige kommuner og Region Hovedstaden, der vil det samme som regeringen!
Et projekt, der giver og vil give genlyd internationalt som en manifestation og bevis for Danmarks reelle ambitioner på miljø- og klimaområdet: 7.000 ton sparet CO2 pr. år!
Mest muligt trafik for pengene i form af fleksibel og hurtig transport for den enkelte!
Markante sundhedsmæssige fordele for både den enkelte og samfundet: 300 mio. kr. i besparelser på sundhed årligt!
Konkret alternativ til indbyggerne i hovedstadsregionen, som hellere vil træde i pedalerne end sidde i kø på vejene!
Det vil koste ca. 1 milliard kr. at etablere verdens bedste og mest spektakulære net af cykelsuperstier. Det er det samme som f.eks. 1 km. metro koster og under halvdelen af prisen for motorvejsudvidelsen mellem Fløng og Roskilde.
I forvejen strømmer internationale journalister og byplanlæggere til København for at studere den danske hovedstads unikke cykelinfrastruktur/-kultur. De super cykelstier kan blive den synlige kickstart, der giver alle andre lande baghjul, når det gælder bæredygtig transport.
Pressekontakt
Kommunikationschef Frits Bredal, mobil 2947 6704
Direktør Jens Loft Rasmussen, mobil 6160 3675
Landsformand Claus Steffen Hansen, tlf. 4142 4816
Specialkonsulent, cykelteknisk viden Allan Carstensen mobil 4070 8364
Relevant information
http://www.dcf.dk
Firma
Dansk Cyklist Forbund
Rømersgade 5-7
1362 København K,
Danmark
33 32 31 21
http://www.dcf.dk