Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/08-09   -   Pressemeddelelse

Copenhagen Design Week, den første danske designuge er på trapperne

Programmet for den første Copenhagen Design Week ligger nu klar. Publikum fra ind- og
udland kan glæde sig til en uge fyldt med udstillinger, events og seminarer. Det hele løber
af stablen fra den 27. august til den 6. september 2009.

Kort om Copenhagen Design Week

Copenhagen Design Week præsenterer og diskuterer nye idéer, viden og løsninger - bæredygtigt
design som beriger og begejstrer en foranderlig verden. I ugen samles og styrkes etablerede og nye
begivenheder, der giver rig mulighed for indsigt, inspiration og perspektiv. Målet er at promovere
designkompetencer nationalt og internationalt over for erhvervslivet og et bredt designinteresseret
publikum.

I premiereåret 2009 er temaet bæredygtigt design og lægger dermed op til FN´s klimakonference
(COP 15) senere på året. Fælles for alle indslag er fokus på design og arkitektur, der får betydning
for erhvervslivet, samfundet og klimaet. Tilsammen belyser ugens begivenheder den positive rolle
design kan spille i forhold til de miljømæssige og sociale udfordringer, verden står overfor.

Copenhagen Design Week er skabt på initiativ af Økonomi- og Erhvervsministeriet og ugen udvikles
og afvikles af Dansk Design Center i samarbejde med en række partnere.

De fleste oplevelser under designugen er gratis og der er arrangementer for alle - hvad enten man er
virksomhedsleder, designer, turist eller almindeligt designinteresseret.

Christian Scherfig, administrerende direktør for Dansk Design Center siger: "Copenhagen Design
Week 2009 præsenterer et bredt spektrum af design - fra mode til produktdesign og over i de nyere
områder som service- og interaktionsdesign. Hvert element i programmet udforsker designs positive
betydning. Vi håber Designugen vil inspirere både private og offentlige virksomheder og et bredt
publikum af designinteresserede".

Hele programmet kan ses på www.copenhagendesignweek.dk og kan hentes på turistinformationen
overfor Tivoli og på caféer, restauranter og hoteller i København.

På de næste sider kan man læse om designugens arrangementer. Yderligere information om datoer, tidspunkter og éntre findes på www.copenhagendesignweek.dk.

For yderligere information kontakt venligst:
Mette Davidsen-Nielsen, Project Manager, m: +45 2010 8760
Sidsel Regina Forchhammer, PR manager, t: +45 3369 3383, m: +45 2044 4488
Adm direktør Christian Scherfig, t: +45 3369 3369

Relevant information

http://www.ddc.dk



Pressekontakt


Firma

Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27
DK 1553 København V, Danmark

  33 69 33 09

http://ddc.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Design Center på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater