Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/04-17   -   Pressemeddelelse

Bjørn Eriksen fejrer 100 års virke



Bjørn Eriksen fejrer 100 års virke. Billedkunstner og komponist Bjørn Eriksen inviterer til 40 års jubilæumsudstilling

Bjørn Eriksen fejrer 100 års virke
Billedkunstner og komponist Bjørn Eriksen inviterer til 40 års jubilæumsudstilling + 60 års fødselsdag for alle interesserede 22.-23. april, begge dage 14-17
www.eriksen.be
Sted: legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre

Bjørn Eriksen har hele livet igennem haft et stort indre behov for at udtrykke sig kunstnerisk. Fra barnsben udtrykte han sig gennem tegninger og malerier og havde allerede som 20-årig sin første soloudstilling på Galleri Danehof i hjembyen Nyborg. Sin ungdom tilbragte han på Færøerne med at male og fik her en privat uddannelse i komposition og musik. Behovet for at blive endnu bedre førte ham til optagelse på Danmarks Design Skole i København og herefter tog den kunstneriske karriere fart.

I 1985 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling, så fulgte deltagelse på 10 censurerede udstillinger, galleriudstillinger i bl.a. New York, Berlin, Køln, Barcelona, Hamborg, London, Amsterdam, Cape Town og i anerkendte danske gallerier, kunsthaller og museer bl.a. Gl. Holtegaard, Kunstcentret Silkeborg Bad, Frederikshavn Kunstmuseum.

I sin billedkunst har Bjørn Eriksen primært beskæftiget sig med mennesket, kroppen og person portrættet. Han har brugt få penselstrøg til at sætte hele figuren på plads, som Matisse, som Picasso gjorde det. Men på sin egen Eriksenske facon. Mange personligheder som bl.a. Rødovres borgmester Erik Nielsen har siddet portræt for kunstneren i hans atelier legeHUSET i Rødovre.

Mennesker og menneskets grundvilkår er fortsat temaer, der er i centrum i Bjørn Eriksens kunst. Over de seneste år er musikken kommet tilbage med fuld styrke. Bjørn Eriksen komponerer det, som han hører i sit indre, og det er ikke så lidt! Genren er bred, spænder fra moderne viser, godnat sange for børn til klassiske værker som strygekvartetter og klaverstykker. I 2016 blev den første single udgivet, og der er meget mere på vej.

Per Brynholdt, trompetist i Det Kongelige Teaters Publikumsorkester, kalder Bjørn Eriksen for "en musikalsk troldmand og et geni med farver og fantasi."
Om det er musikken eller maleriet, så er Bjørn Eriksen kompromisløs, når han svinger penslen eller sin musikalske tryllestav. Grundkernen i hans virke er livsglæde. En livsglæde som er smittende, og som man tror umulig, velvidende at Bjørn Eriksen lever med en svær og dagligt invaliderende bipolar lidelse.

I weekenden 22.-23. april, begge dage kl 14-17, markerer han sit 40 års jubilæum og 60 års fødselsdag ved at invitere på kunstudstilling og musik i sit atelier legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre.

Program 22. april kl. 14.30:
Bjørn Eriksen fortæller om sin kunst.
Musiker, sanger og komponist Jacob Speake fortæller om Bjørns musik.
Musikalsk indslag: Jacob Speake og Bjørn Eriksen.

Sted: legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre

Relevant information

Website
http://www.eriksen.be


Billeder


Pressekontakt

Bjørn Eriksen
  +4560702406

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater