30/06-17
-
Pressemeddelelse
Dobbeltalbum i luften...
At udgive en CD i disse "streaming tider" er et, men at udgive et dobbeltalbum, det er da helt ude i hampen. Ikke desto mindre så er det Stefan G. Rasmussen gør søndag den 23. juli 2017... "Fly US To The Moon." er et dobbeltalbum med 22 numre i genren "Lounge Jazz" Stefan har lavet i samarbejde med tidligere AC/DC guitarist, Larry Van Kriedt, UK.
Stefan G. Rasmussen udgiver dobbeltalbum.
Det var vistnok saxofonisten Dexter Gordon, der engang udtalte: "Den, der behersker balladerne, behersker publikum."
Om Stefan G. Rasmussen behersker balladerne, vil hans publikum afgøre, men én ting er sikkert, han elsker balladerne, og han er ikke bange for dem.
Lige siden barns ben har musik betydet meget for Stefan G. Rasmussen. Det at vokse op i en musikalsk familie, hvor sang og spil var hverdag, har præget ham, og med sit første instrument som 12 årig, har det bragt ham ind i de udøvende musikers rækker. Ganske vist som amatør, men en dedikeret en af slagsen.
Stefan G. Rasmussens erhvervsmæssige karriere, først som rejseleder, så som tekniker, pilot og officer i Det Danske Flyvevåben, og siden som Luftkaptajn i SAS, gjorde, at den udøvende musiker måtte lægges til hvile grundet de skiftende arbejdstider.
Så pludselig en dag - den 27. december 1991 ændredes hans liv totalt på grund af en mirakuløs landing med et passagerfly, hvor alle 129 ombordværende overlevede. Stefan blev med et trylleslag ganske verdensberømt, men blev også på mærkelig vis sat i bur. Alle havde en mening om, hvorledes han skulle være, og mange havde en berøringsangst for hans person. Stefan G. Rasmussen var sat i bås på grund af en hændelse der varede under 5 minutter af hans liv, og det blev en hård, lang og smertelig kamp for at komme videre.
Heldigvis havde Stefan musikken, og lidt efter lidt begyndte den igen at boble inde i ham. Først i korsammenhæng, siden med saxofon og sang i det små. Men så krydsede hans spor guitaristen Larry Van Kriedt, (AC/DC 1973-74) og med hans assistance til backings for Stefan's optrædender, begyndte han lidt efter lidt at vinde små sejre og få selvtilliden på plads igen.
Stefan G. Rasmussen tog lektioner hos professionelle - bl.a Operasangerinden Dorthe Elsebeth Larsen - og fandt ud af, at hans stærkeste våben var hans sang og hans måde at tolke og videregive en lyrik.
Nu er det kommet så langt, at Stefan efter 2 CD'r, der vel mest var lavet for sjov, nu springer ud af skabet med sit dobbeltalbum "Fly us to the Moon.", hvor Larry Van Kriedt og Stefan spiller sammen i en buket af kærlighedssange fra en tid, hvor musik var andet end hårde trommeslag og festfyrværkeri.
Albummet "Fly us to the Moon." byder på 22 afvekslende numre i genren "Soft Jazz", og da det ikke er de helt vilde musikalske eskapader, egner albummet sig i særdeleshed til hyggelig musik i gode venners samvær. Det er vel det, man nærmest kan kalde "Lounge Jazz", og som Stefan G. Rasmussen udtaler:
Jeg holder selv af at lytte til musik, der giver mig ro og grobund for eftertænksomhed og gode tanker. Nu håber jeg, at mit publikum til albummet gør det samme. Og Stefan tilføjer med et skævt smil: Der bliver nok andre lejligheder, hvor jeg kan spille og synge noget af det, der er lidt mere hæsblæsende og, hvor tempoet ikke, som på albummet - "Fly us to the Moon." - holdes nede på området omkring hvilepulsen.
Relevant information
Homepage
http://www.futti-production.dk
Pressekontakt
Stefan Rasmussen
20258877
20258877
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk