Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-18   -   Pressemeddelelse

Reggaesanger Philip K udsender ny single



Den danske reggaesanger Philip K udsender singlen "Cinema Girl" i engelsk og koreansk version.

Singlen "Cinema Girl" er produceret af Andreas Charlie og reggae kollektivet "Youngblood Sound". Selve sangen er typisk for undergenren "Lovers Rock", og sangteksten om ugengældt kærlighed til en billetsælgerske er skrevet sammen med tekstforfatter Stig Geer. Singlen udgives parallelt i Sydkorea, hvor teksten er skrevet af den koreanske sangskriver Eun Ji Song. Begge udgivelser indeholder desuden en Dub version.

Udgivelsen er det seneste af Philip K's kreative udfoldelser efter et ophold på fire år i Seoul, Sydkorea, som er Asiens knudepunkt for mode og musik. I denne periode samarbejdede Philip K både med lokale koreanske ska- og reggaemusikere samt med den danske producer Yo Akim. Sammen med Yo Akim udsendte Philip K i juni 2016 singlen "Gazing At The Sky" som forløberen til et kommende album (forventes i løbet af 2018). Sideløbende udgav Philip K i samarbejde med flere oversættere en stribe numre på koreansk. Singlen "Children Don't You Play On Earth" (Korean version) blev også udgivet som 7" vinyl med en Dub på b-siden.

Philip K har en fortid som pioner på den danske reggaescene i perioden 1987-1998, hvor han som forsanger i bandet Bass And Trouble udgav to album, "Deep" (Elektra, 1991) og "Selector's Item" (Mega, 1995). Med deres effektive mix af reggae, pop og hiphop hittede Bass And Trouble bl.a. med singlerne "Mankind", "(Give Our Love) Another Try" og ugens uundgåelige "Written In Our Palms".

Efter tiden med Bass And Trouble var Philip K i en årrække aktiv i acapella gruppen "Singers" og medvirkede på albummet "Breathing" (Cope, 2002). Som reggaesanger kunne han høres på nummeret "Brighter Day" på det Pharfar-producerede One-Riddim album "Alis Riddim" (Juicy Halftone, 2010).

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/philipkofficial


Billeder


Pressekontakt

Philip K
  51221151
  51221151

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire