Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-18   -   Pressemeddelelse

Fortabte Astronauter i Ravnsborggade



Onsdag d. 31. oktober afholdes live release på EP'en Fortabte Astronauter på Bevar's i Ravnsborggade, København. Der er tale om en alternativ popudgivelse med stemningsfulde tekster og en unik men moderne lyd.

Onsdag d. 31. oktober afholdes live release på EP'en Fortabte Astronauter på Bevar's i Ravnsborggade, København.
Kunstneren og sangerinden bag projektet hedder Lisa Smith, der med udgivelsen debuterer som sangskriver. Med sine stemningsfulde tekster kredser hun om menneskets grundlæggende, eksistentielle ensomhed og længslen efter kærlighed, fællesskab og mening. Der er tale om en unik og alternativ popudgivelse.

Lisa Smith er barnebarn til Karen Smith, som var en af tekstforfatterne til tv-serierne Matador og Huset på Christianshavn - og hun er datter af Paul Smith, der er forfatter og kendt som stifter af SABAE (Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer) og således i sin tid kampagneleder for Jacob Haugaard.
Lisa Smith går med projektet "Fortabte Astronauter" sin helt egen vej og har som erfaren sangerinde og percussionist bearbejdet sin poesi med musikalsk snilde. Det er blevet til fire stemningsfulde sange: Fortabte Astronauter, Forvildet i forventning, Lukketid og Blomster i natten.

EP'ens producer, Michael Roepstorff, har været en del af den danske musikscene i mange år. Han har som keyboardspiller været sideman for en lang række danske artister: Aura, Nabiha, Stoffer & Maskinen, Pede B m.fl. Sideløbende har han mixet og produceret alternativ folk og popmusik med Anders Ladegaard, Tranquebar og nu Lisa Smith. Med fokus på at få den gode historie frem tager Michaels produktioner udgangspunkt i teksterne og med gamle keyboards og spolebåndoptagere opstår det unikke møde mellem tekst og musik.

Med sig har Lisa Smith et erfarent band, som spiller live til Release på Bevar's (Ravnsborggade 10B, Nørrebro) d. 31. oktober 2018 kl. 20.30.
På trommer: Abas Bathily, bas: Aske Grieger, guitar: Anders Kirkegaard, keys: Michael Roepstorff og på vokal foruden Lisa Smith også Jonas Kohl og Maria Albeck.

Ep'en Fortabte Astronauter rammer online-handelen og streaming tjenester d. 1. november, 2018.

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/Lisa-Smith-artist-672574036439225/


Billeder


Pressekontakt

Lisa Smith
  26746704

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire