Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-19   -   Pressemeddelelse

Konceptuel rockdebut fyldt med ambition og passion



Med debutpladen ‘’Ephemeros: Virvar’’, tager Forstenet dig med på en alsidig musikalsk rejse, der rummer elementer af alt fra dansksproget 70’er-rock, hård metal samt diverse tidsaldres progressive & psykedeliske musik.

I et futuristisk totalitært univers er alle menneskenes bevidsthed og følelsesliv kontrolleret og manipuleret af den omnipræsente ‘’kraft’’ Ephemeros. Et svækket sinds liv tager en drejning, da han opdager sandheden om sin eksistens’ natur og ensomt forsøger at bryde fri…

I albummet bliver lytteren sat dybt ind i hjertet af dets univers og er i høj grad selv med til at skabe historien med sine egne forforståelser og perception. Sagt på en anden måde, er lytteren i det store og hele sin egen hovedperson i historien. Forstenets mål med den lyriske del af albummet er, at lytteren kommer ind i en tilstand af selvrefleksion og eksistentiel fordybelse.

Forstenet består af fire unge mænd og deres gamle norske far, der har besluttet at danne et rockband. Et rockband, der værner om den frie kreativitet og eksperimentering. Et rockband, der spiller, hvad de vil. En filosofi, som afspejles hele pladen igennem i form af dens historiefortællende opbygning og musikalske alsidighed.

D. 18. oktober udgiver Forstenet singlen “Intet Bliver” med en tilhørende musikvideo. Intet Bliver er et melodiøst progressivt rock/metal-nummer, sunget på dansk og med en trombone integreret i det tunge lydbillede. Nummeret leder tankerne hen på blandt andet Porcupine Tree, Opeth, Tool og lignende acts, men lige så meget Steppeulvene, CV Jørgensen, m.fl. i form af det dansksprogede touch.
Hør den og resten af pladen i linket herunder.

Hele albummet udgives d. 29. november 2019

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/Forstenet/


Billeder


Pressekontakt

Emil Deleuran Poulsen
  28183322
  28183322

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire