Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-19   -   Pressemeddelelse

Knud Odde: 'Nu flyver mørket'



Knud Odde har netop udgivet en ny vinylsingle, indeholdende egen komposition med dansk tekst på A-siden, ’Nu Flyver Mørket’, samt en tolkning af Madonna-nummeret, ’I Deserve It’, på B-siden.

Knud Odde viser, med sin nye udgivelse, en energisk nerve og intensitet i sit musikudtryk. På samme tid spænder han over det mere lyriske – til en magtfuld og mørk rock. Odde har netop udgivet en ny vinylsingle, indeholdende egen komposition med dansk tekst på A-siden, ’Nu Flyver Mørket’, samt en tolkning af Madonna-nummeret, ’I Deserve It’, på B-siden.

Nummeret, ’Nu flyver mørket’, har en energisk rockenergi. Odde har fået hjælp af sin tidligere kollega, guitaristen Peter Peter Schneidermann, der – i en forholdsvis lang intro – indleder med et iørefaldende heavy og anarkistisk riff. Et nervebåret guitarspil, der er gennemgående for nummeret, og hvis egenart har været med til at give Peter Peter en anerkendelse helt i særklasse.

Som titlen, ’Nu Flyver Mørket’, antyder – indeholder Oddes lyriske univers en række stemningsfyldte billedreferencer, der synes at hente inspiration, såvel fra symbolistiske drømmeuniverser, som i den danske sangskat.

Som sangskriver og komponist har Knud Odde, tidligere bassist i Sort Sol en lang og omfangsrig historie bag sig, men som sanger er han forholdsvis ny. Han giver, med sin mørke vokal, begge sange både en fylde og dybde, der harmonerer og understreger musikkens intense melankolske energi. På Madonnas ’I Deserve It’ får hans udtryk tilmed en øget blødhed og inderlighed – som det oprindelige nummer ikke har.

Knud Odde viser, med sin nye udgivelse, en energisk nerve og intensitet i sit musikudtryk. På samme tid spænder han over det mere lyriske – til en magtfuld og mørk rock.

’Nu flyver mørket’ kan købes på 7” i landets førende vinylbutikker samt streames på alle tilgængelige platforme.

Lars Movin anmelder ‘Nu flyver mørket’:

"DAGENS SINGLE
Jeg holder meget af de plader, Knud Odde har udgivet som en slags fritidsprojekter i de efterhånden mange år, hvor han (efter tiden med Sort Sol) ellers primært har helliget sig billedkunsten. Et helt soloalbum er det endnu ikke blevet til, snarere er sangene kommet dryppende som små glimt af godt marineret vellyd, når tiden, lysten og inspirationen har tilladt det – på singler, ep’er, 10”-plader eller hvad man nu kalder den slags. I 2017 kom den fine ep “I Zahrtmanns Have” – hvor billedkunst og musik smeltede sammen, idet pladen var trykt i et begrænset oplag og pakket ind i et cover, der samtidig havde karakter af et stykke grafik. Og nu har den gode maler/musiker så forkælet os med endnu en lille perle, singlen “Nu flyver mørket”, igen en sang, hvor lys og mørke, glæde og melankoli mødes og blandes på karakteristisk Odde-vis. Singlen er skabt i samarbejde med den tidligere Sort Sol-kollega Peter Peter og Oddes mere eller mindre faste makker Nils Lassen. “

Relevant information

Lyt til musikken her
https://soundcloud.com/user-875768391-530325736/knud-odde-nu-flyver-morket/s-Ffb50

Lyt til musikken her
https://soundcloud.com/user-875768391-530325736/knud-odde-i-deserve-it/s-14okn


Billeder


Pressekontakt

Nils Lassen
  50462710
  50462710

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire