Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/11-19   -   Pressemeddelelse

Fik du egentlig tjekket de der Sing Sing Sing ud?



10 års samarbejde, dedikeret sangskrivning og en fælles kærlighed til noget, der egentlig begyndte som en uformel vinterspøg, har vist sig at være mere end bæredygtig. De seneste tre års turnéer har budt på udsolgte koncerter overalt i landet, og årets turné – Kind Of Christmas – ser ud til at fortsætte i samme stil. I år med nyskrevne ’kind of christmas’-sange.

Hvis hele historien skal skrives, skal der både nævnes både underholdnings-tv, melodigrandprix, mainstream-pop, højt-hårs-heavy og meget mere. Dét skal den heldigvis ikke, og der er meget mere at hente hos Sing Sing Sing, som – udover individuelle karrierer i forskellige retninger – har slået deres navn fast hos deres trofaste publikum … og dem, der ikke vidste, de også gerne ville være med til festen.

Lyden er ’tiden’. Americana, roots og country med ord, der bider og gider. Sing Sing Sing er koncerter med historien og musikken i fokus, foden i gulvet, selvudleverende momenter, foden på monitoren og med plads til bittersøde kommentarer til voksenlivet, samfundet, dig og mig.

Første single, Silver & Gold, fra Sing Sing Sings nye EP, har for længst ramt radiostationerne. En sang med de to kvindelige medlemmer i front og en lyd, der trækker på de samme inspirationskilder som First Aid Kit, Secret Sisters og andre af tidens folk-kunstnere.

Anden single er Only Once A Year; en bittersød, underspillet sang om jul, stress, overforbrug og påtaget overskud. Samtidig har Sing Sing Sing taget hul på den årlige Danmarksturné, Kind Of Christmas – uden højstemt overflod af glitter og knas, men med respekt for den jul, de fleste af os alligevel kaster os ud i … på godt og ondt.

Du kan høre de nye sange på Sing SIng Sings kanal på YouTube og du kan hente dem digitalt her:
https://www.dropbox.com/sh/dpy0k4f06iav28b/AACgjfw333qCvZ9eA05LuJrIa?dl=0

Her finder du også et pressebillede der frit kan benyttes.

Sing Sing Sing er: Lonnie Kjer, Sascha Dupont, Ivan Pedersen, Alex Nyborg Madsen og Søren Jacobsen.

Du kan nå bandet via deres Facebookside eller på dette telefonnummer: 61468013 (Søren) 28545100 (Alex)


Herunder finder du turplanen for Kind Of Christmas, der startede på Brundby Rock Hotel, Samsø den 7/11 til stor begejstring.

08.11.19
Nyborg
Kino Vino

09.11.19
Skive
Skive Theater

14.11.19
Aarup
Industrien – FÅ BILLETTER

15.11.19
Blokhus
Spillestedet - UDSOLGT

21.11.19
Brabrand
Jazzværket - UDSOLGT

22.11.19
Hals
Hals Skole

23.11.19
Viborg
Paletten

28.11.19
Silkeborg
Kedelhuset - FÅ BILLETTER

29.11.19
Fredericia
Tøjhuset – FÅ BILLETTER

30.11.19
Kolding
Godset

01.12.19
Herning
Fermaten

05.12.19
Helsingør
Kulturværftet

06.12.19
Næstved
Grønnegades

07.12.19
Rønne
Musikhuzet

11.12.19
Aars
ALFA

12.12.19
Horsens
HNT

13.12.19
Skagen
Kappelborg

14.12.19
Rødovre
Viften – FÅ BILLETTER

15.12.19
Holbæk
Rotationen – FÅ BILLETTER

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/singsingsing.dk/

Pressekit og musik
https://www.dropbox.com/sh/dpy0k4f06iav28b/AACgjfw333qCvZ9eA05LuJrIa?dl=0


Billeder


Pressekontakt

Søren Jacobsen
  61468013
  61468013

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire