Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/12-19   -   Pressemeddelelse

Beatgruppen Orcas udgiver nyt album



Den 20. december 2019 udkommer det længe ventede andet udspil fra beatgruppen Orcas. Albummet Fakir er 44 minutters fortættet energi-udladning, en langefinger til tidens tendens til selviscenesættelse og en opfordring til at slå din smarte telefon ihjel.

Tremands-garagerock-galimatiaset Orcas har, med deres helt eget særlige mix af dansabel tresserbeatmusik, langhåret halvfjerdser-tråd og uimponeret punkrock-attitude, efterhånden fået skabt sig et ry som et af landets allerfedeste livebands.

Ifølge Soundvenue spillede Orcas således en af de bedste koncerter på sidste års udgave af Spot-festival, og skrev begejstret: ”Hvis ikke Orcas’ optræden på et saunavarmt og stuvende fuldt Headquarters sparker døre ind for dem, så er der ikke retfærdighed til, så enkelt er det. ... Orcas er det tætteste, vi kommer på et dansk Thee Oh Sees, men også et band, der er frække nok til smide et Povl Dissing-cover ind i setlisten (!), nemlig den uimodståelige ‘Der er ikke noget som damer’.”

Udover SPOT-festival har de bl.a. spillet på Garagerockfestivalen Gutter Island, Northern Winter Beat, samt en række koncerter med Stig Møller/Peter Ingemann trio i anledning af Steppeulvenes album HIP's 50-årsjubilæum.

Debutalbummet Tunge Sten udkom i 2016, hvorfra titelnummeret røg direkte ind som nummer et på det legendariske, nu hedengangne, Elektriske Barometers hitliste.

Orcas består af brødrene Oscar Lundsteen på sang og guitar og Magnus Knudsen på bas og sang samt Thomas Schmidt-Mikkelsen på trommer.

”Fakir” er mixet og produceret i samarbejde med Per Buhl Acs og masteret af Peter Peter. Tue Lindskow har tegnet coveret.

Den 19. december er der dobbelt release arrangement på Nordsø Records i Københavns Nordhavn med ingen ringere end den verdenskendte fynske DJ Harske Hubbi, som udgiver ny single. Her vil Orcas spille hele pladen live fra ende til anden, hvorefter Harske Hubbi vil spille DJ. (tjek facebook-event)

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/music.orcas/

Lyt til musikken her:
https://promo.theorchard.com/NbyKdtwUNinegootQa1K


Billeder


Pressekontakt

Magnus Knudsen
  61334332

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire