Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/04-20   -   Pressemeddelelse

When your heart feels free - Ny single fra Lalou



Harmonisk, rørende og samtidigt med så meget energi i sig, at du ikke kan lade være med at lade dig rive med

Ny single fra Lalou

Engelsksproget pop, hvor en catchy melodi er kombineret med naturlyde, fede guitarsoloer og godt med percussion, der giver en sydlandsk flair. Denne sang er en rigtig ørehænger! En sang med et budskab: vær dig selv, uanset, hvor du befinder dig. En sang, der skal formidle håb, styrke og en positiv ånd.

Den fynske sanger og komponist Lalou er klar med endnu en single, som udgives den 3. april 2020. Igen viser Lalou en ny side af sig selv, både musikalsk og stilmæssigt. For denne gang er der lagt vægt på det rytmiske, som Lalou har formået at flette sammen med de lyde, der er hende så kær, når hun skriver sin musik: naturlydene på øen ”La Gomera”, den lille spanske ø med afrikansk klima og vegetation, for der er ikke langt til Afrikas kyst, der, hvor Lalou sidder midt i klipperne med guitaren, hører den gulnæbede stormdykker skrige, mens havets bølger giver genklang i bjergene: her får Lalou idéerne til sine sange.


Nuværende og kommende udgivelser

Det er gået helt godt med de to tidligere udgivelser, som blev taget godt imod både på streamingstjenesterne og hendes live publikum, bl.a. ved hendes releasekoncert, som i slutningen af januar 2020 blev afviklet på Musikhuset Dexter i Odense, hvor publikum på det fyldte spillested blev bjergtaget af Lalous dragende historier, sangtekster og inviterende melodier. En magisk aften for Dexters gæster og personale. Med sig på scenen havde Lalou sit band, bestående af guitarist Keld Andersen, Kontrabassist Charlie Johansson og trommeslager Henning Ritto. Selv spillede hun på flygel og sang.
”When your heart feels free” er både før og siden blevet spillet live til nogle af Lalous andre koncerter og syng-med stykkerne har fået sangen til at kravle helt ind under huden på publikum.
Og du kan glæde dig. For Lalou og hendes band arbejder på et album, der skal udkomme ultimo 2020. Her vil der være meget mere af den spanske/gomerianske inspiration, som især rytmisk præger sangene.


Det handler ”When your heart feels free” om:

Lalou er optaget af det eksistentielle, hvilket går igen i flere af hendes sange. Hvor der er håbløshed, skal der spredes håb, hvor der mangler mod, skal der netop sættes fokus på at turde og hvis det er svært at stå fast, så skal der fortælles om styrke, tryghed og sammenhold. Lalou har her gjort sig tanker om, hvorvidt man skal være et bestemt sted for at føle sig fri. Der er nok mange af os, som kender den dejlige følelse af nærvær og afslappethed, f.eks. når vi er på ferie og sammen med mennesker, vi holder af. Følelsen af bare at kunne være sig selv, uafhængig og uden de større forpligtigelser. Hverdagens ”faste jerngreb”, som Lalou kalder den, er skiftet ud med følelsen af ro, overskud og glæde. En gadesælger sagde til Lalou i hendes ”lille sangskriverparadis”, som hun kalder øen ”La Gomera”, at det at føle sig fri, kommer indefra og ikke er tilknyttet et bestemt sted. Det var vel sådan, idéen til sangen opstod. Eller sagt med lidt andre ord: Har du fundet din indre frihed i hjertet, har du åbnet døren på klem, så er du klar til at følge dit hjerte og dermed din lykke.


Intimkoncerter på vej

”Det er det, jeg allerhelst vil: at have den her tætte connection til publikum. Fortælle og lade dem føle mine historier helt inderst inde og give dem en oplevelse. Det er ikke at nå ud over scenekanten. Det er at lade publikum føle at de er med mig på scenen!”
Og rammen til dette mener Lalou, dannes bedst de små steder. Derfor har Lalou bl.a. planer om at spille stuekoncerter, når det føromtalte album er færdigt. So hold øje med Lalous sider på de sociale medier. Her annonceres intimkoncerterne nemlig løbende.


Relevant information

Lyt til musikken her
https://promo.theorchard.com/Xiech4fa3bkcxW5PMHlN

Facebook
www.facebook.com/laloudkofficial

YouTube
https://www.youtube.com/channel/UCz-09fVA-csXGV88nA2SSGg?view_as=subscriber


Billeder


Pressekontakt

Steffie Kristensen
  30639377
  30639377

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire