R U iN: Kunsten at finde hjem i en mærkelig kærlighedsby
Strange Love City er første single fra det danske band R U iN. Sangen handler om at finde sig selv og hinanden midt i den mærkelige kærlighedsby. Det er komprimeret menneskeliv set gennem nattens glimtende tågeglas.
Den mærkelige kærlighedsby er lige så moderne som den er gammel og tidløs. Den suger de drømmende sjæle og søgende skikkelser ind i lommerne for en stund, hvis ikke for evigt. Sådan har det altid været. For mennesker har brug for ånderum midt i deres eget og verdens kaosunivers.
Den mærkelige kærlighedsby er som tiden i bevægelse og uden klar endestation. Det høres i sangen, og det ses i videoen med dens syrede og farverige fortælling, udført af kunstneren Brian Wolter. Se videoen her: https://youtu.be/puOuPeqe_l8
Coveret til singlen er ligeledes udarbejdet af Brian Wolter, og er et udsnit af en fantastisk collage, der også udgør coveret til det kommende album Fail Like a Saint. Læs mere om Brian Wolter på 3originals.com.
Musikalsk henter R U iN inspiration fra et bredere spektrum, der overskrider konventionelle grænser, fra alternativ folk, rock, pop til mere crooner-inspirerede, elektroniske, jazzy, eksperimentelle lydflader og klange, uanset oprindelse.
R U iN er dannet af Blaxton Rune (vokal, guitar), Mark Winther (trommer) og Daniel Steffen (guitar, keys og teknik). På sangen optræder desuden: Rasmus Hedegaard (bas) og Anne Andersson (trumpet). Strange love city er mixet og masteret af Thomas Li.
Følg R U iN på instagram @ruin_band og @blaxtonrune.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.