Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-20   -   Pressemeddelelse

Fail like a Saint: En pladedebut der lover storhed og fald på samme tid



Hvorfor fejle som en helgen? Fordi alle, der ønsker at finde vej gennem mainstreamens tågebanke uden at fare vild i det 21. århundredes støjende bedøvelsestilstand må rejse sig, slå glasset itu, og følge sin egen stemme.

Således træder Are You In ud af skabet og frem på de digitale platforme for at kaste en lykkemønt i brønden. Forslået, men ikke slået, som en forlist sømand, der tryller klovnefisk frem af byens askegrå vandpytter med støjen, støvet og storbyen som kulisse.

Debutalbummet Fail Like a Saint omfatter 8 sange, der har et organisk, akustisk præg, men som står i et musikalsk univers, der favner bredere og dybere.

Det er fortællingen om storbyens skæbner, der udspiller sig til pulsen af trommeslag, elektriske, sfæriske lyde, og lejlighedsvise indslag fra en kontrabassis, et klaver, en trompet. Følelsen er ambient og omfavnende, men alligevel for nær til at være helt betryggende. Som en hemmelig elsker, der nægter at passe ind, og alligevel ønsker at behage.

Are You In er dannet i 2019 i København af Blaxton Rune, Mark Winther og Daniel Steffen. Musikalsk henter Are You In inspiration fra et bredere kulturelt spektrum, der overskrider konventionelle grænser, fra alternativ folk, rock, pop til mere crooner-inspirerede, elektroniske, jazzy, eksperimentelle genrer, uanset oprindelse, dog med særligt påvirkning fra britisk, amerikansk, fransk, brasiliansk og tysk kultur.

Line up
Blaxton Rune (vokal, guitar), Mark Winther (tromme og percussion), Daniel Steffen (guitar, keys, engineering). Rasmus Hedegaard (bas), Richard Andersson (piano, kontrabas) and Anne Andersson (trumpet). Mix og mastering: Thomas Li.

Artwork
Coveret til albummet er en kollage af Brian Wolter. Læs mere om Brian Wolter på 3originals.com.

Følg Are You In på Instagram @r.u.in_band og @blaxtonrune.

Kontakt
Mail: blaxtonrune@gmail.com
Mobil: 61663833

Billeder


Pressekontakt

Rune Gottlieb
  61663833
  61663833

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire