Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/11-20   -   Pressemeddelelse

L. T. Valentin udgiver nyt album om selvrealisering og borgerlighed

Erkendelsen og anerkendelsen af det nye ståsted i livet, uden frygten for at gå glip af det hele, er refleksioner fra et voksent menneske, der samtidig erkender, at alt har sin pris, sin tid og en dag vil slutte. Med det nye album har L.T. Valentin sit mest omfattende og konceptuelle udgivelse indrammet i stærke melodier, dynamiske arrangementer og et jordnær og håndspillet lydbillede.

L.T. VALENTIN - 'Den Borgerlige Ro'
Biografi 2020

På sit nye album ‘Den Borgerlige Ro’ fokuserer L.T. Valentin på ro, refleksion og historier om transitionen fra ungdom til voksenlivet med musikalsk inspiration fra blandt andet visemusik og soul. Albummet rummer plads til eftertanke og eftertænksomhed, hvor klaveret spiller en central rolle i det musikalske udtryk. Det skaber et billede af ”pianisten på den lokale, der som den sidste på stedet, sidder og tænker over hvorfor han er den sidste? Der reflekteres over roen ved netop dét at finde sin plads her i livet, hvor mørket og destruktionen samtidig også træder ind som en tro følgesvend. Måske erkendelsen af, at man kan ikke løbe fra det, der nu må ske i livet?

Da den nu 31-årige Valentin for små 10 år siden rykkede til København var det med drømmen om en musikkarriere og de skrå brædder som sit hjem. I den bagudliggende horisont lå hjemstavnen Esbjerg, og den nye destination på Vesterbro tjente som både en flugt og et frisk pust for et sind, der ville erobre hele verden. Siden er meget løbet igennem sangskriverens tanker, hans liv, og der er blevet drukket, festet, røget og taget af alle ungdommens glæder og faldgruber. Men livet har siden budt på meget andet i livet for Valentin, der i dag bor i en lejlighed med sin kæreste, have og en lille bil på gaden udenfor.

”Jeg rykkede til Valby for et lille år siden, og cirka på det tidspunkt begyndte jeg at skrive ”Den Borgerlige Ro”. Ikke at man fysisk har rykket sig langt, men mentalt har det været kæmpe ryk, for jeg stod pludselig midt i realiseringen af en hverdag, jeg ikke troede jeg kunne få. Efter mange år med et relativt turbulent liv, blev det mere roligt og eftertænksomt. Nu står den på havearbejde og glæden ved de mindste ting. Livet er ikke altid grønt på den anden side af hækken jo.”

Erkendelsen og anerkendelsen af det nye ståsted i livet, uden frygten for at gå glip af det hele, er refleksioner fra et voksent menneske, der samtidig erkender, at alt har sin pris, sin tid og en dag vil slutte. Med det nye album har L.T. Valentin begået sin hidtil mest omfattende og konceptuelle udgivelse indrammet i stærke melodier, dynamiske arrangementer og et jordnær og håndspillet lydbillede. ‘Den Borgerlige Ro’ består af ni sange, er produceret af Sune Christian Thomsen og L. T. Valentin, mixet af Søren Christensen (The Blue Van) og masteret af David Elberling. Albummet udkommer d. 06/11 2020 på LP og digitale formater.

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/ltvalentin

YouTube
https://www.youtube.com/channel/UCAerF7lY7hv6v9fQsbAPKYA

Instagram
https://www.instagram.com/ltvalentin/?hl=da


Billeder


Pressekontakt

Lasse Tarp
  42348803

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater