Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-20   -   Pressemeddelelse

Aarhusiansk sangerinde fandt melodien i Toscana



Den århusianske sangerinde og sangskriver A.C. Bergmann "springer ud" på italiensk. I et tæt samarbejde mellem A.C. Bergmann Band og den anerkendte århusianske producer Flemming Bloch udgiver A. C. Bergmann singlen "Villa Casagrande" - en let og dansende, livsglad og iørefaldende popsang med et strejf af lys og optimisme i en tid, hvor magiske møder ude i den store verden synes så langt væk!

Akkompagneret af sit eget selskab, sin guitar og sine notesbøger rejste Ann-Charlotte Bergmann i julen 2019 til Toscana. Målet var et gensyn med den lille toscanske by Figline Valdarno, som hun tidligere havde besøgt i sommeren 2018. Her boede hun i “Villa Casagrande”, - et hotel med historie og mure tilbage til 1400-talltes renæssance. På dette magiske sted fandt hun i sommeren 2018 inspirationen til en sang om at finde hjem til sig selv – og hjem til den unge uforfærdede og nysgerrige kvinde, som var forsvundet lidt i voksenlivets krav og udfordringer. I duftene fra Toscanas bakker, i roen ved at mærke historiens vingesus omkring sig, og følelsen af sin helt egen renæssance opstod en magisk fornemmelse af, at livet vil livet.

Under sin juleretræte og gensyn med Figline Valdarno og Villa Casagrande for et år siden mødte Ann-Charlotte der i den smukke renæssance-have italieneren Andrea Messini, som hun faldt i snak med og siden blev venner med. Venskabet med Andrea og hans kone Francesca udviklede sig i januar 2020 til et kreativt samarbejde om sangen om Figline og Casagrande, som blev oversat til italiensk.

På trods af et år i Coronaens tegn er det nu lykkedes at færdiggøre og udgive singlen “Villa Casagrande”, som i et tæt samarbejde med hendes faste musikalske partnere i A.C. Bergmann Band og den anerkendte århusianske producer Flemming Bloch er blevet til en let og dansende, livsglad og iørefaldende popsang. Et strejf af lys og optimisme i en tid, hvor magiske møder ude i den store verden synes så langt væk!

I 2018 indtog rollen som ”koncertmester” i eget navn, A.C.Bergmann, men tidligere har sangerinden Ann-Charlotte Bergmann sideløbende med sin dagligdag som lærer været en del af bl.a. det århusianske Vocal Line, tribute bandet World of Wonders og countryorkestret Bluegrass Devotion. Sangskrivningen og sangen har gennem hele hendes liv været en uvurderlig ressource og bærende element i at omsætte erfaringer, følelser og tanker til handling og fællesskab.

Musikalsk trækker A.C. Bergmann tråde tilbage til sin opvækst, hvor både Motown og The Beatles fandt vej til familiens pladespiller – men også til sine ungdomsår i USA, hvor radioen åbenbarede countryrock og den amerikanske singer-songwriter-tradition.

I et personligt udtryk smelter soul'ens sjælfuldhed, poppens iørenfaldenhed, og melodiske elementer fra country sammen i de engelsksprogede sange, hvor den gode melodi bæres af en stærk, udtryksfuld og inderlig vokal. Og med singleudgivelsen føjer A.C.Bergmann altså den italienske sans for "La Bella Vita" til sit udtryk med en sang, der bringer strejf af lys, lethed og varme i en mørk tid!

Singlen er at finde på streamingtjenesterne Spotify, Apple Music, Deezer og Youtube fra d.11/12-2020.

Lyt til promoversion:
https://promo.theorchard.com/dwZcIrAXNftzwt2SkWzR

Relevant information

Facebook
https://www.facebook.com/A.C.Bergmannmusic

Hjemmeside
https://www.acbergmann.com/

Apple Music Artist
https://itunes.apple.com/us/artist/a-c-bergmann/1475247648


Billeder


Pressekontakt

Ann-Charlotte Bergmann
Artist
  61341498
  61341498

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater