Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-21   -   Pressemeddelelse

1979 og 1993 mødes om fælles passion



Han er er født i 1979, inkarneret Aarhus-dreng, surfer-hippie og har spillet musik i længere tid, end hun har levet. Hun er født i 1993, opvokset i den lille landsby Gjern og uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Og det er så der, at musikken kan samle to så forskellige personer om en fælles passion for at fortælle historier og skabe melodier.

Isse og Peter Christian lærte hinanden at kende på TV, da de begge deltog i den landsdækkende sangskriver-konkurrence ”DanskPOP Talent 2017” på dk4, hvor Isse vandt og Peter Christian nåede til semifinalen. De mødte dog først hinanden nogle måneder senere på Café Smagløs i Aarhus til en jam-aften, og siden har de medvirket på hinandens udgivelser og i musikvideoer.

Nu udgiver de den første duet, som de har skrevet sammen. Og hvordan finder man så et emne at skrive om, som begge kan relatere til, når man står forskellige steder i livet?

”Peter Christian har børn, som er flyttet på efterskole, og jeg flyttede hjemmefra for ikke så mange år siden. Vi kunne derfor begge relatere til, at ligegyldig om man er den, der rejser, eller om man er den, der bliver tilbage, så vil der altid stå en dør på klem for den anden part, når der er brug for det.” – Isse

”Derudover er sangen universel og kan tekstmæssigt tolkes forskelligt for lytteren, alt efter hvor man står i sit eget liv. Det er altid spændende at høre andres fortolkninger af ens sange. Vi er jo heldigvis alle sammen forskellige, og netop derfor modtages en tekst forskelligt ved hver enkelt.” - Peter Christian

Singlen udkommer på diverse streamingtjenester d. 22.01.2021

Musikvideoen offentliggøres på YouTube og Facebook d. 30.01.2021

Relevant information

Lyt til musikken her
https://orcd.co/doerpaaklem?fbclid=IwAR1mFfzmZ4AkJLd5pqu-rOu2-VSRItObV1bAnwjGiOv2m9azZWpE5h2l0Io

Hjemmeside Isse
www.isse.info

Hjemmeside Peter Christian
http://www.peterchristian.dk/


Billeder


Pressekontakt

Isse Sandorf Jacobsen
Artist
  29012021
  29012021

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire