Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-21   -   Pressemeddelelse

Ærligt debutalbum fra sanger og sangskriver Sven Morten



Albumtitlen ”i dag i mellem i går og i morgen” indrammer albummets sjæl, som kræser om tiden, der var, er og kommer.

12 melodiske sange med modne tekster om livet, døden og kærligheden samt det, der udspiller sig herimellem. En afvekslende blanding af tanker, erfaringer og historier i en ligetil lyrik, som til tider er skarp og direkte og andre gange mere poetisk og søgende.

Sange, som i sin grundstemning og tone, er rundet af den nordiske visetradition. Udført i en enkel og nutidig produktion med instrumentering fra et mere rocket univers, som skaber et både sjælfuldt og direkte udtryk.

Sven Mortens vokal er ærlig og umiddelbar og fremstår personlig og nærværende både på hvert enkelt nummer og som sammenbindende stemme gennem albummets forskellige stemninger og historier.

Sven Morten er ”midt i livet” og har en længere musikalsk baggrund som trommeslager i forskellige bands, med god succes særligt i 90’erne og 00’erne. Uddannede sig som arkitekt og blev ramt af en spændende men travl hverdag, og satte derfor musikken på et andet blus.

”Jeg har jo altid spillet i bands og skabt musik sammen med andre, og så står man der midt i livet med fuld drøn på og kan knapt finde en aften at mødes. Siger man så skidt, eller følger man sin musikalske skabertrang og prøver noget nyt? Jeg forsøgte det sidste”, citat Sven Morten.

Han begyndte i hverdagens pauser at skrive sange og tænkte, det måske kunne blive til noget en dag. Efter 5-6 år lå der 12 af slagsen, og hvad gør man så? Putter dem i skrivebordsskuffen, eller tager næste skridt.

”Så kontaktede jeg producer og musiker Dennis Ahlgren, og han var med på at starte et samarbejde hen mod et fuldt album”, citat Sven Morten.

Albummet er nu færdigt og udsendes på alle streamingtjenester.

”Vi Ved”, som er første nummer på albummet, blev udsendt som single 18. juni 2021.

Fakta:
Artist, komponist/tekstforfatter: Sven Morten
Albumtitel: i dag i mellem i går og i morgen
Producer: Dennis Ahlgren
Arrangør: Sven Morten og Dennis Ahlgren
Vokaler indsunget af Sven Morten
Instrumentering indspillet af Dennis Ahlgren
Optaget, mixet og mastereret i AabyRoad Studios af Dennis Ahlgren
Vokaler indspillet i Skouboe Studiet af Rolf Grove og Mads Hye

Relevant information

Sven Morten Hjemmeside
www.svenmorten.dk


Billeder


Pressekontakt

Sven Morten Hove Lasthein
  41963509

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire