Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-21   -   Pressemeddelelse

This is not the story...



Men hvad er historien så? Det får man lidt af svaret på, når sangerinden Ann-Charlotte Bergmann, der går under kunstnernavnet A.C. Bergmann, i et tæt samarbejde med hendes faste musikkollektiv og den anerkendte århusianske producer Flemming Bloch d.27. August 2021 udgiver EP'en "This is not the story".

For A.C. Bergmann har sangen og sangskrivningen gennem hele hendes liv spillet en central rolle. Ikke mindst igennem de seneste fire år, hvor denne skaberkraft har vist sig endnu vigtigere og stærkere end nogensinde. Store livomsvæltninger gjorde det tydeligt, at tiden var kommet til, at den skabende sangerinde skulle folde sig ud. Og på trods af Covid-udfordringer lykkedes det hende sammen med sit hold af dygtige og dedikerede musikere at rykke i Mindless Studio med Flemming Bloch ved producerpulten i efteråret 2020.

I april udkom første single fra EP’en - den inderlige “My Affection” og i Juni fulgte den lette og optimistisk danseglade “Villa Casagrande”. Nu følger så selve EP’en “This is not the story”, som er at finde på Apple music, Spotify, Deezer, TDC play m.fl. fra d.27/8-2021.

De fem sange er skrevet og samlet gennem de senere år i et levet voksenliv med glæder, smerte, tab, hengivenhed, undren og taknemmelighed over de kolbøtter og det guldstøv livet kaster os ud i, og løbende tvinger os til at navigere i og forstå. Centralt står temaer om evnen til at turde at stå selv og til modigt at formulere sine længsler og drømme, behov og grænser overfor andre mennesker - og om nødvendigheden af til stadighed at turde overgive sig og møde livet og kærligheden med håb og optimisme - på trods af alle livets snubletråde. Med sit dygtige musikollektiv har Ann-Charlotte Bergmann formet fem varme og iørefaldende sange med vedkommende lyrik og fængende melodier, som lytteren kan spejle sig og læne sig genkendende ind i, fremført med inderlighed, og en stærk og sjælfuld vokal.

De dygtige musikere på EP’en tæller Esben Madsen på guitarer, Henrik Stasiak Hagelquist på trommer, Jonas Pfeiffer på bas og Mikkel Bramsen på keys, og producer Flemming Bloch.

Vil man opleve A.C. Bergmann Band live, har man muligheden ved releasekoncerten lørdag d.28/8 kl.16.00 på Dome of Vision, Aarhus Ø. Her kan man høre EP’ens fem sange, samt en håndfuld andre fængende og iørefaldende sange fra repertoiret.

Relevant information

Hjemmeside
https://www.acbergmann.com/

Promoplayer lyt her
https://promo.theorchard.com/kGqOdiU7GWf4oEu3CJvJ

Facebook: A.C Bergmann
https://www.facebook.com/A.C.Bergmannmusic


Pressekontakt

Ann-Charlotte Bergmann
Artist
  61341498
  61341498

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire