Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-21   -   Pressemeddelelse

Nyt british/nordisk top retro-rockband's første singleklar til at hitte



Slade-trommeslageren Don Powell (75) har startet en ny supergruppe med kendte skandinaviske oldstars. En debut-single udkommer nu og et album er på vej.

Musik kender absolut ingen alder! Det er et nyt dansk/norsk/ engelsk musikalsk samarbejde et stærkt bevis på. Samarbejdet består nemlig af noget af et drømmehold: Danske Henrik Littauer der bor i Norge, norske Helge Solberg der bor i Danmark, danske Knud Møller, danske Krølle Erik og det engelske rockikon Don Powell, der grundlagde det legendariske britiske rockband Slade og som er blevet kaldt en af de største rocktrommeslagere i verden.

Sammen kalder de sig Don & The Dreamers og den 8. december udsender denne habile, velspillende og seje senior-enhed deres debutsingle ”Honey Don’t”.

”Honey Don’t” blev skrevet i 1956 af Carl Perkins og udgjorde B-siden på hans "Blue Suede Shoes"-release. Siden er nummeret blevet indspillet af et hav af forskellige kunstnere, ikke mindst The Beatles. Og nu kan Don & The Dreamers altså også skrive sig ind i rækken af kunstnere, der fortolker rockabilly-klassikeren.

De fleste kender Slade fra evergreens som ”Merry Xmas Everybody”, ”Cum on Feel the Noise”, ”My Oh My” og ”Far Far Away”. Frem til 2017 var han stadig ankeret i den nyeste version af Slade. I dag er han ankermand i sit eget Don Powell Band og kan i øvrigt også skrive optræden med Ringo Starr på CV’et. Med hans 75 år på bagen er der i den grad stadig både bid og brag i stikkerne.

Don & The Dreamers blev grundlagt sidste sommer, da Henrik Littauer besøgte Don i Silkeborg. Her opstod idéen om at skabe et nyt band bestående af skandinaviske senior rockstjerner, der hver især har bidraget til den danske musikscene gennem mange årtier. Drømmen er nu en realitet og deres fælles kærlighed til den tidlige rock ’n roll er ikke til at tage fejl af.

The Dreamers er:

Henrik Littauer - piano: Har været i og omkring den dansk/norske musikscene siden begyndelsen af 70'erne. Har spillet med blandt andre Malurt, fungeret som producer og lavet forskellige filmscores.

Krølle Erik - vokal: Fejrede sidste år 50 år jubilæum på den danske musikscene, en dygtig blues/rockabilly-sanger og guitarist med fem soloalbum bag sig. Erik har et enormt netværk og kender gud og hvermand i den danske musikbranche.

Helge Solberg - bas: Har spillet med et utal af anerkendte bands og kunstnere, herunder Rocazino, Nanna, Poul Krebs og har spillet bas på over 50 album. Og så er han faktisk fætter til den tidligere norske statsminister.

Knud Møller - guitar: Blev kåret som Danmarks bedste rockguitarist i 2008 og har arbejdet med navne som Poul Krebs, Johnny Madsen, Esther Brohus, Peter Belli og mange flere, både som musiker og i nogle tilfælde producer.

Indspillet i Media Sound, København 2021. Co-produceret af Peter Brander, der også medvirker på add. guitar.

Don &The Dreamers.

Relevant information

Promoplayer
http:// https://promo.theorchard.com/MNxxVeWS96nKJXDLg89b

Don Powell:
http://www.donpowellofficial.com/

Don Powell
https://en.wikipedia.org/wiki/Don_Powell


Billeder


Pressekontakt

Henrik Littauer
Artist
  +4561856424

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater