Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-23   -   Pressemeddelelse

Slade-trommeslager- og grundlægger Don Powell slår til igen med sit skandinaviske drømmehold



Don & The Dreamers – ”Don’t Let Me Be Misunderstood” Singleudgivelse den 6. januar / Himalaya Sound

I 2021 blev bandet Don & The Dreamers dannet af erfarne musikalske kræfter fra Skandinavien og den engelske trommelegende Don Powell, der er bosat i Danmark.

Bandet udsender nu deres fjerde single ”Don’t Let Me Be Misunderstood.” En toptunet version af det gamle Nina Simone hit fra 1964 og måske mest udbredt med The Animals version fra 1965.

Don & The Dreamers version af ”Don’t Let Me Be Misunderstood” er ve nærmest en R & B sang, her serveret i et energisk indie/60’er poprock-univers. Med bluessangeren Krølle Erik i front og fint besøg af selveste Mick Gallagher på orgelet. Gallagher var en del af det oprindelige The Animals og har spillet med blandt andet The Clash, Ian Dury & The Blockheads og på Poul McCartneys Russiske rock-album.

Vækker opsigt i udlandet
Don & The Dreamers oplever lige nu stor interesse fra udlandet. Deres forgående singler ”Honey Don’t”, ”It’s All Over Now – feat. Michelle Birkballe” og senest ”Far Far Away” har fået airplay på en lang række radiostationer i blandt andet England - og har allerede passeret 20.000 streams på Spotify. Masser af Slade-fans ude i verden har fået øjnene op for Don & The Dreamers og er tilsyneladende ligeglade med, at bandet ikke just falder i et med den gængse rock og popscene - hverken i stil, alder eller udseende.

”Don’t Let Me Be Misunderstood” er bandets til dato mest moderne udspil og fortsætter turen direkte mod et fuldlængde album, som da også får titlen ”It's Never To Late To Be A Rock Star”. Albummet udkommer i marts '23 på CD, vinyl og digitalt og bliver primært med fortolkninger af blues og rockabilly klassikere samt et par originale numre.

Don & The Dreamers er:
Don Powell: Trommer
Knud Møller: Guitar
Krølle Erik: Vokal
Helge Solberg: Bas
Henrik Littauer: Piano

Special guests, Mick Gallagher: Orgel og Peter Brander: kor

Produceret af Henrik Littauer

Relevant information

Facebook: Don & The Dreamers
https://www.facebook.com/DonAndTheDreamers

Lyt her: Don & The Dreamers
https://promo.theorchard.com/vAQHQB3fSce55bMPyABk

Wikipedia: Don Powell
https://en.wikipedia.org/wiki/Don_Powell


Billeder


Pressekontakt

Mette-Lise Larsen
  +4527262623

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire