Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-23   -   Pressemeddelelse

Elsker du også Sci-Fi? Så er der nyt studiealbum fra den danske musiker Code Elektro



Code Elektro har millioner af streams, spektakulære musikvideoer - og vinylerne er ofte samleobjekter.

LYDEN AF CODE ELEKTRO
Dystopiske science fiction-atmosfærer, neon skylines og evige cyberpunknætter med syreregn. Det er Code Elektro. Instrumental Sci-Fi musik – andre ville måske kalde det synthwave.

Musikken er præget af brugen af analoge synthesizere og lyddesign. Det lyder som lydsporene fra film som Blade Runner og TRON: Legacy. Musikken tager også et skridt fremad at skabe noget nyt via lyddesign, visuals og storytelling.

DEEPER CUTS – DEN NYE PLADE
Dette startede som et album med uudgivne numre - deraf albumtitlen: Deeper Cuts. Men et sted i processen havde Code Elektro så meget nyt materiale, at det kunne blive et nyt album.

Titlen forblev den samme - men nu fik den en ny betydning.

Deeper Cuts handler om livet på godt og ondt. At blive ældre og at acceptere, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.

"Jeg tror, at dette er mit bedste album!" siger Martin aka Code Elektro. ”Personlig udvikling starter ofte fra en eller anden form for krise eller udfordring. Alle går og dealer med et eller andet. Men det handler selvfølgelig også om Sci-Fi, og at skabe billeder i lytterens sind”.

BEHIND CODE ELEKTRO
Code Elektro er et af de mest anmelderroste synthwave / retrowave bands derude med tusindvis af lyttere, og millioner af streams.

Udgivelserne er godt modtaget af kritikere og synthwave-fans verden over, og alle blev nomineret til en GAFFA AWARD for bedste danske elektroniske udgivelse (2015, 2016, 2017 og 2019).

Det Danske Musikmagasin, GAFFA, gav TRIADS 5 ud af 6 stjerner og kaldte det: “World Class Synthwave from Denmark”. Desuden blev Code Elektro nomineret som bedste danske elektroniske kunstner 2019.

Code Elektro har arbejdet med Iceberg Records (Farveblind), Lakeshore Records (Stranger Things) og Rustblade Records (Ennio Morricone).

MARTIN AHM
Code Elektro er grundlagt af den danske kunstner, Martin Ahm. Hovedfokus var skabelsen af mentale billeder i lytterens sind - fra drama til spænding til smukke atmosfærer. Martin har desuden arbejdet professionelt med musik og lyddesign i over 10 år. Samarbejdspartnere omfatter store kommercielle mærker over hele verden.
Code Elektro er musik fra én sci-fi-fan til andre sci-fi-fans. Og dette album er selvudgivet af Martin.

Relevant information

Instagram: Code Elektro
https://www.instagram.com/code_elektro/

Spotify: Code Elektro
https://open.spotify.com/artist/3FIZFOkx25ESPENGx6st5w?si=mdUOMr-lRlyCoOsUf_hd9A&nd=1

Lyt her: Deeper Cuts
https://orcd.co/deepercuts


Billeder


Pressekontakt

Martin Ahm Nielsen
  +4527012023

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire