Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/01-23   -   Pressemeddelelse

NOHRLAND udsender drømmende ny single 26/01, som er aktuel i ny dansk biograffilm



Med fingerspillet akustisk guitar og en nærværende luftig vokal, tager NOHRLAND dig væk fra hverdagen og ind i kunstens åndehul med deres nye single 'Tide'

NOHRLAND er et dansk indie folkband med nordisk klang.

Bandet har i 2019 udgivet deres første single 'coma stream' som blev titelsangen i den danske biografsucces 'Mødregruppen'.
Omdrejningspunktet for bandets lyd er den organiske samling af akustiske strengeinstrumenter samt Sophia Nohrs lækre detaljerede vokal i et
metaforisk lyrisk univers.
NOHRLAND berører emner som ensomhed, tro, håb, ulykke og kærlighed.

Med inspiration fra folk og rootsverdenen, giver NOHRLAND et moderne og eksperimenterende bud på de ældre traditioner.

Sidste år lavede NOHRLAND en fundraising, således de kunne arbejde videre med en debut EP som forventes udgivet i løbet af 2023. Nu er næste single klar, og denne er også medtaget i en dansk film med Mille Dinesen i hovedrollen, som har premiere den 16/03.

Hvad handler sangen om?
Man bliver hurtigt forført af den stemning 'Tide' ligger for dagen. Hvis en bølge kunne tage dig væk fra alt ydre pres og en travl hverdag, ville
’Tide’ være netop den bølge. Det er en ny nordisk folkballade med en drømmende violin og trancerende akustisk guitar, med en sentimental lyrik
om at ønske sig isoleret i kunsten uden at bekymre sig om elregninger, pensionsrater, krig og kapitalisme, bare fanget på en ø ved Vesterhavet,
med kun tidevandet dansende mellem drøm og virkelighed.

Sophia Nohr, som er bandets frontperson, bringer karakter til scenen med sin luftige lette vokal, der lader melodien ånde i takt med de mange, men alligevel subtile stortrommer, som var det hendes eget sukkende hjerte.

Om sangen fortæller hun: "Vi skrev den da vi var på Fanø Vesterland og havde hørt fortryllende musik til den lyse morgen, hvor jeg så gik mod havnen og kiggede over på Esbjergs hårde industrifacade, som sørgmodigt mindede mig om, jeg skulle tilbage til hverdagen igen med præstationsræs og krav og forventninger, men foran mig lå sælerne og sugede alt det smukke i tilværelsen til sig. Det var lavvande, så færgen sejlede ingen steder. Vi var fanget, og det passede mig helt perfekt. Jeg tænkte bare; lad mig blive i den her drøm endnu, hvor jeg kan fordybe mig i musikken og naturens rå skønhed."

Sophia Nohr må siges at være nået langt, både som sangskriver, producer og som upcoming på den nordiske folk/pop scene, siden sin deltagelse i det danske X Factor og Melodi grand prix i 2016.

'Tide' er skrevet og produceret af Sophia Nohr og Kasper Søderlund
Mixet af Sophia Nohr
Mastering af Kasper Sandberg
Coverart: Gabi Gärtner
Pressefoto: Aloha Burns

Relevant information

Facebook: NOHRLAND
https://www.facebook.com/nohrlandmusic

Spotify: NOHRLAND
https://open.spotify.com/artist/08JYI2h3TAiaQG3BkvLmVH?si=RA0Upa38TWSV0RXrDIeK6w&nd=1

Lyt her: Tide
https://promo.theorchard.com/u7pkBVHlAfXgIbGfCUv4?fbclid=IwAR3p5Gc6xKRRfQw2dTq1M7cgQGtFbOaKTQCl_k0ufwS-aWn5k8kJbNrp_kY


Billeder


Pressekontakt

Sophia Nohr
  60202563

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater