17/01-23
-
Pressemeddelelse
Debut-EP fra københavnske singer & songwriter Nicolust svømmer i både alternative og poppede lydbølger
EP'en "Poem of Hollow Notes" er en fængende kærlighedsaffære. Til trods for at du hurtigt har gennemlyttet de to sange, der figurerer på debut-udspillet, vrimler det med referencer til alt fra 60'ernes folk-rock scene, 90'ernes Britpop-bevægelse og 00'ernes Indie-bølge, som især eksisterer i krydsfeltet mellem den alternative og poppede lyd.
Den københavnske singer & songwriter, Nicolust, bidrager for første gang til den internationale musikscene med sine egne, stripped-back kompositioner, der forsøger at fastholde lytteren i nutiden, og samtidig sender et anerkendende nik i retning af den alternative pop og rocks populære fortid.
Det første skud på stammen, titel-sangen Poem of Hollow Notes, blev skrevet i Nicolusts tid som bosat i det hippe Østlondon. Den folk-rock inspirerede, akustiske guitarmelodi akkompagnerer den dybe, fremtonede vokal, der beskriver et tidligere socialt dominerende parforholds fall from grace:
Here’s a man whose world got smaller
Old dirty bingo caller
He knows that you’re leaving town today
Akkorderne er simple, men catchy, og sangen er lyttervenlig men med en vis dybde og eftertænksomhed, noget, der ikke altid kan identificeres i nutidens mainstream popmusik.
Den anden og sidste sang på EP’en, Zagwa Elaya, understreger vigtigheden af sangskriver-håndværket på udgivelsen. Ifølge kunstneren selv, er der tale om en Smiths-inspireret melodi og vokal, men igen er alt overflødigt lyd valgt fra, for at fremhæve bagtæppet af akkorder og vokal tilføjet enkelte guitarriffs med en høj potens af rumklang diverse steder i lydbilledet.
Formålet med EP’en er, ifølge Nicolust, at bidrage med et værk, der har fokus på den gode, simple, effektive sangskrivning, med et rock/alternative inspireret-præg, der gør lytteroplevelsen interessant og fængende på én og samme tid. Man kan sagtens have attitude, standarder og god stil, uden at det nødvendigvis udelukker et øje for popmusikkens trends og kompetencer, og med en ambition om at blande sig i toppen af mainstream-musikkens hitlister.
“Poem of Hollow Notes” udkommer d. 1 februar 2023 på alle streamingtjenester via DiGiD
Relevant information
Instagram: Nicolust
https://www.instagram.com/nicolust_official/
Spotify: Nicolust
https://open.spotify.com/artist/0uZVCERmBAm9C9PWvbIwlb
Soundcloud: Nicolust
https://soundcloud.com/user-296186789
Pressekontakt
Paul Marcus
+4542252796
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk