Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-23   -   Pressemeddelelse

144Hz hylder filminstruktøren bag gyseren ‘Midsommar’ med deres debutsingle “Ari (han er grov)”



Biografen er et helt særligt sted, hvor vi er fælles om at dele følelserne bag de store fortællinger. Måske også følelsen af at kigge på sidemanden og undre sig over, hvorfor de græd, da de andre grinede.

Ari (han er grov) er 144Hz’s debutsingle, der udkommer 3. februar. Sangen handler om “en fucking uhyggelig tur i biografen” - fortalt gennem forsangeren Kasper Juul-Jantzens rå og dragende vokal, omfavnet af kulørte elektroniske lag med catchy klap, rå bas, energifyldte trommer og en western-inspireret guitar.

144Hz er et nyt pust til den ellers velkendte indie-scene. Bandet består af Kasper Juul-Jantzen (vokal), Marcus Strøm-Hansen (keys), Albert Lund Kuhlmann (guitar), Asger Thede Jensen (bas) og August Homburg (trommer). Sammen håndplukker de livets små og store fortællinger og indhyller dem i deres poppede indie rock-lyd med et særligt twist af western.

Debutsinglen har taget navn efter filminstruktøren Ari Aster, der bl.a står bag gyserfilmene ‘Midsommar’ og ‘Hereditary’.

“Ari Asters film har det med at fucke med ens virkelighedssans. Jeg har altid tænkt, at det ville være sjovt at skrive en sang, som vækkede nogle af de samme følelser, som når man ser hans film”, fortæller Albert (guitarist)

Og netop følelsen af at være i tvivl, om man oplever verden på samme måde som alle andre, er det Ari (han er grov) handler om. Tekstuniverset er fortællende, legende og drager direkte referencer til både ‘Midsommar’ og ‘Hereditary:

“Og de danser, venner forsvinder fra grunden
Dissociative lige fra morgenstunden
Ubehag og Dani vil hjemad igen,
Ritualer, paganisme..”

Ari (han er grov) er en kærlighedserklæring til popkulturel nørderi med en følelse af “if you know, you know” gennem de mange filmreferencer, men det er også let blot at forsvinde ind i det billedrige univers 144Hz skaber både i tekst og lyd. Debutsinglen afspejler bandets sjove, smukke og umiddelbare lyd. Det er dét, der gør bandet storladent uden at blive højtideligt og satirisk uden at blive åndssvagt.

Relevant information

Instagram: 144Hz
https://www.instagram.com/144hz_dk/

Lyt her: Ari (han er grov)
https://orcd.co/ari_hanergrov


Billeder


Pressekontakt

Zita Staal
  +4523863140

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater