Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-23   -   Pressemeddelelse

MANI sætter sejl med ny EP



"FEM SEJL" er titlen på den nye EP, som MANI udsender den 24. marts. De nye sange limer på elegant vis fortid og nutid sammen.

Dannet i Aarhus i starten af firserne, dumpede synth pop kvartetten MANI ned i den samme smeltedigel som i musikbyens heyday skabte et større antal ikoniske danske rocknavne. Med MANI blev der introduceret et nyt og anderledes udtryk. Efter en række hektiske år med tournéer og pladeudgivelser gik bandet ganske vist på standby, men har holdt fast i musikken hver for sig og bevaret venskabet og kontakten.

Der blev pustet nyt liv i MANI, da bandet i 2022 udgav singlerne ”Monumenter” og ”Blond Pilot”, samtidig med at alt tidligere udgivet materiale i samarbejde med SONY blev relanceret i nye remastered versioner på vinyl og på streaming. Især blev ”Blond Pilot” godt modtaget på DR LYD og med en fast plads på rotationlisten siden releasen følger MANI nu op med EP’en "Fem Sejl". Med EP’ens covergrafik refereres der til debutalbummet ”Kontiki”, der kom ud i 1983. Vi taler om 40-års jubilæum!

FEM SEJL består af fire popsange og en enkelt ”salme”, som alle fremstår i et tonesprog og produktion, som er tro mod det DNA bandet i al beskedenhed selv var med til at skabe dengang i start firserne.

"Vi er rykket ind i hytten igen - so to speak -, som vi forlod for 35 år siden. Vi har støvet de gamle maskiner af, poleret båt-hornet, stemt såvel slagbassen som guitaren. Vi har egentlig ikke flyttet på så meget. Udsigten er en anden og udgangspunkt og alder har selvfølgeligt ændret sig. Hvor vi før bevægede os rundt mellem temaer som udlængsel, rastløshed, det udsigtsløse årti og enkelte sange til kæresten, så står vi i dag på ”Toppen af Magasin” og besynger hjerteslaget, pulsen og savnet, det forgangne og balancen mellem lys og mørke, som er vilkår på de trin vi er nået til på tidslinjen".

MANI er ikke en anakronisme, men et godt bud på det spænd hvor historie limes sammen med en nutidig relevans igennem på et, engang tilbageskuende, men også samtidigt lydunivers.

FEM SEJL er produceret og mixet af Søren Svensson, og foruden trommeslager Lars Daugaard, medvirker korsangerne Tilde Vinther og Line Bruun på flere titler. Og ja, udover sangskriver, sanger og guitarist Michael Madsen består MANI stadig af Jens Bech (Guitar), Christian Libak (Keys/sax) og Erik Olesen (Bas/synth).

Ep’en udgives både på CD og på musiktjenesterne og kan desuden høres live på spillestederne i løbet af 2023.

Relevant information

MANI hjemmeside:
http://www.manisiden.dk

MANI youtube:
https://youtu.be/nBLVIgH6g_g

MANI The Orchard:
https://promo.theorchard.com/HSG6NTPA3qcLeXK09ZwU


Billeder


Pressekontakt

Michael Madsen
  61656383

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater