03/04-23
-
Pressemeddelelse
Energisk single fra Evigby blander “Phonk”, teater og lynhurtige rap flows
Evigby er en sammensmeltning af hiphop, tegnefilm og sci-fi fiktion. Gruppen har udnyttet hiphop-genrens fokus på lyrik til at skabe et eventyr, i deres eget fiktive univers. Deres seneste udspil, singlen “Narkosalg”, er en energisk eksplosion af hurtige rap flows på et
bombende skævt “Phonk” beat, leveret af Evigbys rutinerede producer Freddy Konfeddy.
Tempoet er højt og den festlige og let ironiske single byder på jazzede guitar riffs, hysteriske horn og smadrende tunge trap trommer og 808’s. Den kaotisk hurtige lyrik er skrevet fra fortællingens hovedpersons synspunkt, den unge lømmel “John Tonic”. Sangen fortæller om
en hektisk stressende hverdag for en nyansat drugdealer i Evigby's værste slumkvarterer, og om hvordan man bedre kan udholde problemer med kunderne og med chefen, hvis man bare tager en lille smule af sit eget supply.
Evigby beskriver sig selv som et ambitiøst forsøg på at skabe en episk fortælling i et nyt format, som en moderne version af en slægtsroman. Gruppen har et fuldlængde album klar til udgivelse til slut april, hvor alle 18 sange er forbundet til en samlet fortælling. Med deres fjerde og seneste single begynder der så småt at tegne sig et billede af den samlede fortælling fra deres fiktive univers.
“Narkosalg” tager os tilbage til den festlige, lette ironiske stemning på Evigbys debutsingle “Skejs Kejser”, og definerer endnu engang gruppens specielle stil og let genkendelige lyd.
Relevant information
Evigby Spotify:
https://open.spotify.com/artist/3Xol7AF9ZLQf4eHjlfFnkk?si=XmNUfhGDT-2jaEfPKIJM-A
Evigby Instagram:
https://www.instagram.com/evigby/
Evigby Facebook:
https://www.facebook.com/JohnTonicByggemandjob
Pressekontakt
Laurits Von Undall
42159160
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk