19/04-23
-
Pressemeddelelse
Drømmende let rap single fra Evigby behandler depression og kærlighed i en uigennemskuelig kunstig verden
Evigby er en sammensmeltning af hiphop, tegnefilm og sci-fi fiktion. Gruppen har udnyttet hiphop-genrens fokus på lyrik til at skabe et eventyr i deres eget fiktive univers. På deres seneste single “Enten Eller” introduceres den fjerde og sidste karakter i fortællingen på Evigbys debut album, den transcendente kosmiske abe: “Åge Den Kogende”, der vejleder hovedpersonen den unge lømmel “John Tonic”
Singlens luftigt-flydende lette trap beat krydres med storslåede korsatser, stærke rap flows og skrøbelige dybfølte passager. Sangen udvider endnu engang Evigbys efterhånden ret alsidige lyd- og tekstunivers, og sammensmelter pop og hiphop til en spændende blanding, med en uforudsigelig og eksperimenterende komposition. Lyrikken fortæller en personlig historie om at vokse op, og erfare sin omverdens kunstighed, om at forsvinde i depression og stofmisbrug, og genopstå i kærlighed til et andet menneske.
Evigby beskriver sig selv som et ambitiøst forsøg på at skabe en episk fortælling i et nyt format, som en moderne version af en slægtsroman. Gruppen har et fuldlængde album klar til udgivelse til maj, hvor alle 18 sange er forbundet til en samlet fortælling. Med deres seneste single begynder der så småt at tegne sig et billede af den samlede fortælling fra deres fiktive univers.
“Enten Eller” er et spændende og anderledes bud på moderne dansk rap, der søger at behandle de tungeste emner med den letteste musik.
Relevant information
Evigby Spotify:
https://open.spotify.com/artist/3Xol7AF9ZLQf4eHjlfFnkk?si=YX2oGoBTSAio3Cqb3dJbaQ
Evigby Instagram:
https://www.instagram.com/evigby/
Evigby Facebook:
https://www.facebook.com/JohnTonicByggemandjob
Pressekontakt
Laurits Von Undall
42159160
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk