17/05-23
-
Pressemeddelelse
Wiinholt tager os med ned ad Mindernes Allé
Efter mange års musikalsk samarbejde med andre, udsender Wiinholt nu 4. single i eget navn, som forløber for første soloalbum.
For den 57-årige Kurt Wiinholt Poulsen har musik fyldt en væsentlig del, af hans liv, siden han som 13-årig stod på en scene første gang med sine brødre.
I ungdomsårene spillede han i bandet "Venus" og senere "Brotherhood In Trouble", der optrådte adskillige gange på forskellige klubscener i København og omegn i 90’erne. Siden har han tournéret, samarbejdet og medvirket på diverse albums med b.la Michael Falch, Michelle Birkballe, Peter Viskinde (Tidl. Big Fat Snake) og en del up-coming artister og bands. Aktuelt medvirker han på den tidligere sangerinde for Danser Med Drenge, Rie Rasmussens første solo-udspil ”Jeg forstår”, samt den dugfriske EP ”Når klimaforandringer kommer indefra” med Hul i hækken.
De fleste vil nok bedst kende ham fra det mangeårige musikalske samarbejde med tvillingebroren John Poulsen i bandet Twiins (tidl. Twiinsmission) med hvem han har udgivet 4 albums.
Nu er han på vej med sit første soloalbum, hvorfra vi får en forsmag med den livsbekræftende single Mindernes Allé. En sang, der handler om, at rejse sig fra en svær periode og mærke, at lysten til at leve fuldt ud vender tilbage. I omkvædet, mærker vi sårbarheden i at slippe det der var:
Har flakket rundt fra sted til sted
Tusinde kilometer for at finde fred
Væk fra lyden af vores by
Mens vi i resten af teksten mærker styrke og troen på, at der venter noget godt forude.
Teksten til Mindernes Allé og flere andre sange på det kommende album, er skrevet af Marlene Tygesen Dalsgård Hansen. Om samarbejdet med Marlene siger Wiinholt:
”Jeg har kendt Marlene i mange år, da hun har fulgt min musikalske karriere siden 00’erne. Lidt for sjov, fandt vi på, at prøve at skrive et nr. sammen, da jeg fornemmede, at hun gør sig gode tanker om livet og formår, at formulere sig. Det viste sig, at vi er ret gode til at arbejde sammen og på mange måder tænker ens. Det gør det let for mig, at mærke og arbejde med hendes tekster. Der kan ligge meget god energi i, at starte samarbejde op med nye mennesker”
Mindernes Allé udkommer d. 29. maj 2023.
Relevant information
Wiinholt Facebook:
https://www.facebook.com/kurt.poulsen.75
Wiinholt Instagram:
https://www.instagram.com/poulsen4163/
Pressekontakt
Marlene Tygesen Dalsgård Hansen
41173016
Kurt Wiinholt Poulsen
41173016
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk