12/05-23
-
Pressemeddelelse
Dansk/ukrainsk sang til krigsramte børn fra John Schmidt og Майя Майя
Dansk /Ukrainsk sang til krigsramte ukrainske børn. En duet sunget på Ukrainsk og engelsk, med ønsket om, at denne sang skal være med til at sætte fokus på ukrainske børn. Alt hvad den indbringer skal gå til dem.
John Schmidt udtaler:
"Jeg er ikke vigtig i denne her sammenhæng, men det hele kræver dog en lille forhistorie. En historie om to søskende der måtte flygte fra krigen i Ukraine. Det er Майя Майя (Maya Maya) der er sangerinde på sangen - og hendes søster, der kommer til Danmark. Det er en stor familie de måtte forlade. Der var og er nære pårørende ved fronten og alt det smukke der hvor de kommer fra er blevet ødelagt af krig og ødelæggelse. Det er en historie om råstyrke og det mod de besidder. Som far og bedstefar strejfer tanken mig flere gange, at det kunne have været mine børn. Musik og sang har en lyd, der rammer os alle på tværs af kultur, sprog og nationalitet. I kraft af min - på det tidspunkt midlertidige ansættelse som bisidder og repræsentant i Røde kors - blev det, udover selve sagsbehandlingen, også en snak om at synge, sætte ord på det man oplever, og de følelser der rammer i så ufattelig en situation som krig i europa."
"Alle børn i krig oplever traumer, der sætter sig, og denne sang blev til i mødet mellem dem og jeg. Efter 4 mdr. i Danmark beslutter de at rejse tilbage til familien, da savnet bliver for stort. Men via messenger holder vi kontakten og vi skriver sangen "Empathy", Maya skriver og synger versene på ukrainsk og jeg synger omkvædet og oversætter det Maya synger til engelsk. Майя Майя var i et pladestudie i Ukraine, og hun sender sin vokal via WeTransfer. Sangen bliver mikset i Lundgaard studiet."
"Jeg vidste ikke hvordan Майя Майя sang og meningen var egentlig bare at bruge musikken som et fælles tredje i en svær tid, men jeg blev meget berørt over hendes store talent, da jeg høre hendes stærke udtryk og vokal, sunget på ukrainsk."
Sangen er produceret med inspiration fra det amerikanske folk, country rock (Eagles, Bob Dylan…), og udkommer d. 26/5/2023.
Pressekontakt
John Schmidt
22267333
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk