Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-23   -   Pressemeddelelse

World Music på dansk!



”Sommerfuglesko” er BULL & HJORTHs nyeste og mest ambitiøse singleudspil!

Den dynamiske duo fortsætter i samme spor som seneste udgivelse ”Velsignede Forårsdag” hvor den sidste halvdel af musikvideoen blev lavet i Pakistan af Sheikh Saad. En musikalsk udforskende af egen formåen, en slags legestue og et spændende samarbejde på tværs af landegrænser.

Sangen ”Sommerfuglesko” er stort set altid med på sætlisten, når koncerterne afvikles og nu er den blevet international – nærmest ved et tilfælde. Via internet-tjenesten ”Fiverr.com” fandt de sangeren Spirit-T i Cameroun. Han skulle egentlig bare give sangen et løft med lidt kor, men sendte også en slags rant på den lokale dialekt, Limbum. Gorm Bull og Palle Hjorth blev blæst helt bagover og valgte at have Spirit-T med som featuring artist!

I det hele taget har Bull & Hjorth antennerne ude for et samarbejde med folk i hele verden.

"Det er sjovt at få andre kulturelle og musikalske vinkler ind over. Sådan noget smitter af på musikken og gør at det pludselig bliver World Music”, udtaler Palle Hjorth samtidig med at Gorm Bull er ved at bestille animerede tekster til musikvideoen i Nepal. Palle fortsætter:

”Spirit-T’s african rant gjorde os helt høje uden at vi anede hvad han egentlig sang. Selvfølgelig havde han fået en engelsk oversættelse af denne mærkelige tekst om sommerfugle i sportstøj som lander i en have for at gøre klar til at løbe marathon, men da vi så fandt ud af at han kogte tekst-suppen ned til et enkelt og lykkeligt budskab, så var det som om at sangen rejste ud i verden – ja, ligesom en sommerfugl”.

àwâa àwâa bèe a luʼshi / yeeyè / mŋkaŋka ke fɛŋ , bèe yuʼ rbòŋ
(in amazement, people are glad / face-up / when the butterfly flies, people are happy)

Bull & Hjorth fortsætter samarbejdet med guitaristen Karl Kristian og trommeslager Peter Dombernowsky som spillede med på forrige single. Denne gang er legestuen udvidet med ekvilibristiske Mikkel Riber på bas, erfarne Thomas Alstrup (Jonah Blacksmith) på mix og legendariske Björn Engelmann fra Sverige som har mastereret sangen. Thomas og Björn var også troldmænd på Gorm Bull’s album ”Huskekager”. Et album som bragte Gorm og Palle sammen og sendte dem på en nysgerrig musikalsk rejse under navnet Bull & Hjorth. En rejse som har varet i 10 år og nu bevæger sig ud i verden!

Musikvideon står Ole Japp (Japp Production) for. Ole var også med til at sætte billeder på forrige udspil, ”Velsignede Forårsdag”. Denne gang blev et familietræf foreviget i ”Jettestuen”; et kolonihavehus som Gorms bror, Rolf, overtog efter søsterens død sidste år. Familien Bull og Hjorth på slap line i sommerfugleleg. Til sidst i videoen ses alle medvirkende. Bull & Hjorth vil nemlig gerne vise, at dét at lave sange er et samarbejde mellem mennesker: en musikalsk familie som har sommerfuglesko på!

Gorm Bull: produktiv sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall og Nils Torp. Han er manden bag slagsangen “Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i 1993/1996. Den stærke dybe stemme har speaket bunker af reklamespots og tv-programmer.

Palle Hjorth: En af Danmarks mest benyttede musikere. Kendt fra bl.a Savage Rose, På Slaget 12, Poul Krebs og Peter Sommer. I 2014 modtog han en Steppeulv-pris som årets danske musiker samt prisen som Årets Livenavn ved Odense Live Prisen i 2023.

Relevant information

BULL & HJORTH hjemmeside:
https://www.perron.dk

BULL & HJORTH Dropbox:
https://www.dropbox.com/s/tjnu9henwic4ka5/02%20-%20%20Sommerfuglesko-Level%20Up__44k_-24b.wav?dl=0


Billeder


Pressekontakt

Gorm Bull
  40272870

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater