Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/07-24   -   Pressemeddelelse

Min Veninde Signe og en langdistance-sang



Min Veninde Signes debut-single, Hjem til dig, udkommer den 15. august 2024. Hjem til dig handler om hjertesorg og nye begyndelser og er sådan en sang, du både kan grine, græde, danse, krammer og lave mad til. Et soundtrack til de blandede følelser.

Da Min Veninde Signe i 2022 flyttede fra Aarhus til Esbjerg, efterlod hun sig et liv og en kæreste i smilets by - for at starte på sit drømmestudie i blæstens. Singlen Hjem til dig handler om det ulykkelige koncept, der er langdistaceforhold. Den handler om den splittelse, man oplever, når ens hjerte er delt ca 50/50 mellem to byer. Det kunne nemt have været blevet en sørgelig kærlighedssang, men i stedet fokuserer den mest på den egentlige grund til splittelsen; alle de gode ting, man længes efter, og som trækker i en fra hver by.

Min Veninde Signe skriver danske, relaterbare tekster og kombinerer dem kyndigt med stærke melodier og catchy guitar-riffs. Hun har base i singersongwritertraditionen, men trækker også på genrer såsom pop, jazz, folk og visetradition. Med denne kombination skaber hun en klar, særegen og personlig stil, der emmer af varme, ro og musikalitet. En musikalsk krammer, har nogen engang kaldt det.

Bag Min Veninde Signe står 27-årige Signe Barsøe Sørensen, der til daglig studerer rytmisk sang på Syddansk Musikkonservatorium - Esbjerg. Hun har samlet 4 af sine dygtigste venner, og sammen med dem pustet musikalsk liv i nogle af de sange, hun har vredet ud af sit hjerte de seneste år. Nu skal de endelig ud i verden.

Singlen Hjem til dig er forgænger for EP’en Danser, der udkommer den 18. oktober 2024.

LINEUP
Signe Barsøe Sørensen / Vokal, tekst og musik
Nicolai Aamand Holm / Keys
Esben Lyngsø / Guitar
William Frøland Rømer / Bas
Nicklas Oksen / Trommer

Produceret og mixet af: Mikkel Mikkelsen, Studio Aftenland
Mastereret af: Emil Thomsen, ET Mastering

Relevant information

Mine Veninder Signe Instagram:
https://www.instagram.com/minvenindesigne/


Billeder


Pressekontakt

Signe Barsøe Sørensen
  24441775

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire