02/08-24
-
Pressemeddelelse
Nørrebro-bandet Merrier udgiver nyt sommerhit 'Gør Det Igen' på dansk
Merrier blev dannet i 2020 og har siden da etableret sig som en markant stemme på Nørrebros musikscene. Bandet er kendt for deres energiske liveoptrædener og evne til at skabe musik, der både er tankevækkende og dansevenlig. Med deres nye single på dansk ser de frem til at udvide deres lytterbase og fortsætte med at udfordre sig selv musikalsk.
Merrier fra Nørrebro er klar med deres nyeste single, en dansk-sproget sommersang, der hylder de komplekse følelser ved kærlighed. Sangen markerer en ny retning for bandet, både musikalsk og sprogligt.
Efter deres debut EP “The More The EP” fra april 2024, træder Merrier nu ind på den danske musikscene med en frisk sommersingle. Deres nye single, 'Gør Det Igen', bevæger sig i funkverden med en legende bas og en ærlig, fortællende vokal (indsæt mere om lyduniverset). 'Gør Det Igen' omhandler din hungren efter opmærksom fra mennesker, der ikke er gode ved dig 'Vi ønskede at skabe noget, der virkelig afspejler vores oplevelser og følelser,' siger forsanger Rosa, og mere specifikt uddyber hun, ‘Den beskriver de uoverskuelige følelser ved at være forelsket i en person, som ikke gengælder dine følelser fuldt ud. Det er en hyldest til de svære øjeblikke, som mange kan relatere til, især om sommeren.'
Merrier består af forsanger Rosa, bassist Christian, guitarist Jonas og trommeslager Frederik. Bandet har tidligere udgivet en anmelderrost EP, men med 'Gør Det Igen' træder de ind på nyt territorium ved at synge på dansk og udforske nye musikalske landskaber. 'Vi har valgt at skrive på dansk, fordi det føles meget mere ærligt,' forklarer Rosa. 'Når vi synger på vores modersmål, kan vi udtrykke os på en måde, der føles mere autentisk og direkte. Det giver en dybere forbindelse til både vores musik og vores publikum.'
Pressekontakt
Christian Vollertsen
22962262
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk