Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-24   -   Pressemeddelelse

Dansen mellem tillid og mod - ny EP fra A.C. Bergmann



Den erfarne og alsidige aarhusianske sanger og sangskriver A.C. Bergmann udgiver d.23.8.24 EP’en ”Between Bravery and Blindness”. Den røde tråd i den varierede og spændende musikalske palette er det evige spænd mellem mod og tillid.

”Jeg har i vuggegave af mine forældre fået en grundlæggende tryghed og tillid med - både til mig selv og til verden. Den anden vigtig vuggegave er et stærkt moralsk kompas - man opfører sig ærligt og omsorgsfuldt. Og den dér kombinationen af tillid og mod og moralsk kompas har givet mig nogle gevaldige hug i mit voksenliv”, fortæller sangerinden og uddyber

”Jeg har skullet lære – og øver mig stadig i - på den ene side at fastholde og navigere ud fra en grundlæggende tillid til verden, andre mennesker og mig selv. Og så på den anden side at rumme paradokset i, at jeg ved at møde verden og andre mennesker med optimisme og tillid også løber en evig risiko for svigt. Nogle mennesker har opererer ud fra en ’alternativ dagsorden’ for at overleve. Og det har kostet mig vældig dyrt ind imellem”.

”Between Bravery and Blindness” er fem stærke sange, som er formet gennem en legende og fri tilgang til genrer og stemninger. A.C. Bergmann Band og producer Flemming Bloch har eksperimenteret og skabt en smukt varieret og sammenhængende farvepallet: EP’en åbner med den funky og rå-svingende ’A fine Line’, byder dernæst på Calexico-inspireret retrostemning i nummeret ’Copenhagen’, efterfulgt af den store og sårbare ballade ’Swing by the Lakes’, runder countryrocket optimisme og kampgejst i sangen ’Wendy’s Farewell’ og slutter elegant med den rolige og inderligt afbalancerede og nøgne ’Curtain Call’.

Tekst, musik, vokal og perc.: Ann-Charlotte Bergmann
Bas: Jonas Pfeiffer
Trommer og perc.: Henrik Nielsen
Guitars: Mikkel Rørbæk
Keys: Mikkel Bramsen
Add. Keys & synth: Flemming Bloch
Stryger arr.: Flemming Bloch & Ann-Charlotte Bergmann
Mix, Mastering: Flemming Bloch
Producer: A.C. Bergmann & Band, Flemming Bloch
Coverfoto: SteenHeinePhotography
Coverdesign: Ann-Charlotte Bergmann

Relevant information

A.C. Bergmann presave link:
https://orcd.co/betweenbraveryandblindness

A.C. Bergmann hjemmeside:
https://www.acbergmann.com/

A.C. Bergmann Facebook:
https://www.facebook.com/A.C.Bergmannmusic


Billeder


Pressekontakt

Ann-Charlotte Bergmann
  61341498

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire