Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/08-24   -   Pressemeddelelse

På sin nye single ‘Back to Charlie Puth’ viser Mirby, hvor vigtigt det er at have (musikalske) idoler, når kærligheden i hverdagen smuldrer



Fredag den 16. august udgiver den danske sangskriver og sangerinde Mirby sin nye single ”Back To Charlie Puth”. Sangen handler om, hvordan vi tackler dét at blive forladt - her ved at lade kærligheden til vores idoler hjælpe os igennem bruddet. Og som titlen antyder, er det særligt ét musikalsk idol, Mirby altid lader sig inspirere og trøste af.

”Back to Charlie Puth” er en kæk, medrivende popsang baseret på en old school synthbas toppet med Mirby’s lyse og unikke vokal. Selvom sangen i bund og grund handler om at være blevet forladt, er den musikalske tilgang både opløftende, catchy og cool. Dette for netop at understrege, hvordan den musik, vi lytter til, har evnen til at opmuntre og give os ny energi. Mirby forklarer:

”Musik er healende og kan både trøste os, gøre os klogere, og give os fornyet styrke. ”Back to Charlie Puth” er en hyldest til, hvordan musikken og de specifikke artister, vi ser op til, kan have en kæmpe rolle for vores følelsesliv, og hvordan vi håndterer virkeligheden. Det er artister, der ikke engang ved, hvem vi er, men via deres musik gør, at vi føler os set og hørt. Det er jo helt igennem vidunderligt” griner hun.

På nummeret emmer lyrikken af referencer til musik-produktionens verden, når Mirby beskriver sit breakup – bl.a. i sætninger som ”it’s like finding the right sound for a track, I guess I wasn’t yours” eller ”you created a beat but never wanted to play”. Referencer der giver god mening, når man tænker på, at Mirby’s idol netop er den amerikanske Award-vindende musiker, sangskriver og producer Charlie Puth. Hvorfor ikke anvende metaforer, der netop passer ind i dette univers og desuden illustrerer konkrete situationer, hvor Mirby netop kan regne med sit idol, når nu personen, hun synger til, ikke formår at være loyal.

Loyalitet er noget, Mirby mener, de rette idoler viser os. Dem der har hjulpet os igennem svære situationer, eller bare fylder os med glæde og ny energi, når vi lytter til dem. Og så er det sådan set ligemeget, at vi aldrig nogensinde har mødt dem – vi føler, vi kender dem. Vi kender hvert fald deres stemme og skildring. Mirby uddyber:

”Det er også her, udtrykket om at man skal passe på med at møde sine idoler, bliver relevant. De artister, vi ser op til, er jo i bund og grund ’bare’ mennesker. Men sommetider har vi ikke brug for mennesker - med alle deres uperfektheder og fejl - i stedet har vi brug for de her talspersoner, som vi ved, hvor vi har, og som giver os noget velkendt; nogle ord og stemninger, vi kan regne med. Specielt når vi lige pludselig ikke kan regne med menneskene i vores hverdag.”

Mirby’s borgerlige navn er Miriam Brandt og omdrejningspunktet for hendes sangskrivning er emner som usikkerhed, overtænkning og ensom kærlighed - ofte med en farverig, anderledes og humoristisk tilgang. Genren er alternativ pop og taler ind i bølgen af danske sangerinder som Bbybites, Bathsheba og Saint Clara. Hendes inspiration til produktionerne kommer blandt andet fra kunstnere som Robyn, Gwen Stefani, Sabrina Carpenter og ikke mindst hendes all time favoritproducer - Charlie Puth.

”Back to Charlie Puth” er skabt i samarbejde med musiker og producer Valdemar Littauer Bendixen, der også er kendt under kunstnernavnet Løv Li hos Warner Music Denmark. Nummeret udkommer på alle streamingtjenester fredag den 16. august 2024.

OBS: Du kan opleve Mirbys live-debut på dette års UHØRT festival lørdag den 17. august på Enghavevej 80 i København. Mirby er udvalgt som én af 42 nye upcoming artister ud af en pulje på 726 ansøgere.

Relevant information

Mirby Spotify:
https://open.spotify.com/artist/38yjTKJ1fARaNL8wjVHLyu?si=qjUr_rlhTyybiO8zMlYGMw

Mirby Instagram:
https://www.instagram.com/mirby.music/


Billeder


Pressekontakt

Miriam Brandt

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater