13/09-24
-
Pressemeddelelse
GLIMTVIS bekender synder og savn fra landevejene på nyt fuldlængde album – skrevet med prisbelønnede amerikanske sangskrivere i Nashville
GLIMTVIS nye album, The Nashville Confessions, er skrevet i Nashville og udkommer 13. september 2024.
13. september udgiver GLIMTVIS deres første fuldlængde album, The Nashville Confessions. Et album indeholdende 11 stærke sange, som er blevet til i Nashville i løbet af 10 dage i februar i 2024. Sammen med 12 anerkendte sangskrivere har GLIMTVIS sat ord på de savn, den usikkerhed, mangel på ståsted, rodløshed, men også inderlig lykke, som livet på landevejen fører med sig.
Samarbejdet med de amerikanske sangskrivere tog sit afsæt i en lille sætning: ”… if you guys ever come to Nashville, we should write!” En sætning som GLIMTVIS blev mødt med af selvsamme sangskrivere under Nashville Nights festivalen i Odense. Og efter kort overvejelse tog GLIMTVIS sangskriverne på ordet, smed voksen-fornuften overbord, bestilte 2 flybilletter og ringede dem op med beskeden: ”Guess what, we’re coming to Nashville!”. Og ikke længe efter befandt GLIMTVIS sig i The Music City, og var i gang med at skrive albummet, The Nashville Confessions.
Albummet har fået sit tema efter det gøglerliv, man lever som musiker og sangskriver. De valg og fravalg, der følger med. Usikkerheden. Savnet. Men også lykkefølelsen ved at leve af det man brænder for – og ikke kan leve uden.
Fokustracket og åbningsnummeret ’Is Anybody Missing Me’ er skrevet i samarbejde med sanger og sangskriver Cheley Tackett, og bekender den tanke og knugende tvivl, man kan få på den mørke landevej ud på de helt små timer: Er der mon nogen, som savner mig derhjemme…?
På The Nashville Confessions er lyden af GLIMTVIS blevet mere støvet og rootsy end tidligere, og billedsproget har lånt lidt fra den amerikanske americana og country – men den gode melodi og tydelige hooklines er stadig i fokus – og som vanligt med to stærke vokaler i front og i tæt dans med hinanden.
Med tanken at dette album skulle være transatlantisk og binde Nashville og Danmark sammen, har GLIMTVIS brugt både danske og amerikanske producere og pladen er indspillet både i Odense, Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Norge OG Nashville.
De to meget dygtige og anerkendte topproducere Eric Torres (No.1 Nashville producer, nomineret til Grammy for Jamie Johnsons Black and White album, 2 gange nummer 1 på American Country Billboard 100, producer Ashley McBride m.fl .) og Ryan Rossebo (Jericho Rose, Leanne Pearson, Justin Bryan, Hudson Valley m.fl.) står for 4 af pladens numre – indspillet i Nashville med højt respekterede og prisbelønnede amerikanske studiemusikere.
Derudover har GLIMTVIS allieret sig med et hold af fantastiske danske musikere og to velsete danske producere, Lucas Illanes (Mike Andersen, Dissing, Las & Cross, WHO Killed Bambi m.fl.) og Jakob Eilsø (The White Album, Kajsa Vala m.fl.).
Alt sammen indspillet og produceret over 2 måneder i sommeren 2024.
Sangene på albummet er skrevet af GLIMTVIS sammen med prisvindende og anerkendte sangskrivere: Blue Foley, D. Vincent Williams, Noah Smith, Matthew Douglas Simpson, Lee Tucker, Dan Smalley, Robert Miller, Matthew Rogers, Kensie Coppin, Cheley Tackett, Kinsey Rose og Michael Lusk.
INFO - Nashville Confessions:
Danske musikere:
Rikke Egholm Ravn – Lead Vokal , Percussion
Rasmus Pedersen – Lead Vokal, guitars, keys, harmonica, mundharpe
Lucas Illanes – Guitar, dobro, mandolin
Dennis Guldmann Meier Jensen – Bas
Sten ”Larm” Rasmussen – Trommer
Amerikanske musikere:
Chris Powell: Drums, percussion.
Nathan Gheri: Bass.
Justin Ostrander: Electric guitar.
Shaun Richardson: Acoustic guitar.
Smith Curry: Lap steel, dobro.
John Henry Trinko: Keys.
Eric Torres: Electric guitar, keys
Ryan Rossebo : drums , bass, guitars, programming
David Vincent Williams: piano, backing vocal
Kinsey Rose: feauture lead vocal, backing vocal
Michael B. Lusk : Bass, backing vocal
Produceret af: Eric Torres, Ryan Rossebo, Lucas Illanes og Jakob Eilsø
Indspillet i : Smørlyd Studiet, Hideout Studio, Forty-one Fifteen and The Couch Room (US), Little House of MirriM (US), SygLyd (DK) , Crowhole Studio(NO)
Mastered by: Brian Mørk Hansen
Relevant information
Glimtvis hjemmeside:
http://www.glimtvis.com
Glimtvis facebook:
http://www.facebook.com/glimtvis
Glimtvis Instagram:
http://www.instagram.com/glimtvis.music
Pressekontakt
Rikke Egholm Ravn
28931285
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk