Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-24   -   Pressemeddelelse

Mia Dae omfavner sine fejl på ny single "My Next Mistake"



Fredag d. 1. November 2024 udkommer My Next Mistake, som er anden single fra den danske rock-artist Mia Dae, der med sin fandenivoldske attitude, rå lyd, quirky tekster og ørehængende melodier, kan få selv de mest popglade lyttere til at rocke med.

"My Next Mistake" skildrer følelsen af at overgive sig til en fysisk tiltrækning, og indgå i en lidenskabelig relation, på trods af at man på forhånd godt ved, at det højst sandsynligt kun vil føre til hjertesorg. At det i sidste ende blot vil være en fejl.

"Der kommer et tidspunkt hvor man bare har fået nok og har lyst til at give op på drømmen om ægte kærlighed" siger Mia og forklarer dermed tankerne og følelserne bag sangen, som blev til en forårsaften med guitaren i skødet. "Og så var jeg muligvis ved at falde for en fyr, som jeg godt viste ikke ville det samme som mig" fortsætter hun med et grin, der fortæller at det heldigvis var et midlertidigt crush, som hun er kommet over sidenhen.

Men midlertidige crushes kan føles store i momentet og måske, er det også ønsket om, at det netop ikke skal føles så stort, der motiverede Mia til at skrive sangen. Det er dermed også en hyldest til at leve i nuet og ikke tænke så meget over konsekvenserne, selv hvis du ender med at blive såret. ”Maybe I’m a sucker for the heartache” som det catchy omkvæde afrundes med.

Mias første single "Break You First" modtog stor ros fra flere musikbloggere bl.a. hele vejen fra England: “This lass … gets her message across in a way that no one in the UK is doing to my
knowledge …” – Nordic Music Central, og sangen endte desuden som en af Hun Solo’s udvalgte i Juni måned. Altså en stærk debut fra en stærk og selvstændig artist, og trods My Next Mistake viser en ny og mere sårbar side af Mia, er det stadig med samme ligeglade tilgang til normen, som vi kender fra Break You First. Denne gang tager Mia dog skridtet videre, ved ikke kun at vise sit mod for at turde stå ved sig selv, men også sine fejl – både i fortid, nutid og fremtid.

Bag Mia Dae, gemmer sig sanger og sangskriver Mia Dalager, som har sin daglige gang på Danish Songwriting Academy. Her bliver hun undervist af nogle af landets dygtigste sangskrivere og branchefolk, og skriver for flere upcoming artister på den kommercielle scene.
Hun er dermed en del af den næste generations hitmagere og et navn, man bør holde øje med.



Relevant information

Mia Dae Profile:
https://digidi.net/MiaDae

Mia Dae Instagram:
https://www.instagram.com/miadae_music

Mia Dae Spotify:
http:// https://open.spotify.com/artist/5iRM6gzEfCwK39OTztbxTo?si=w-45uSVwR-Cs-jAbzFJ-2g


Billeder


Pressekontakt

Mia Dalager
  23319715

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele