Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-24   -   Pressemeddelelse

HEATHAZE synger om det dyre liv på ny single



Livet kan på mange måder være én lang udgift. På deres nye single “Expensive Living”, der udkommer 10/01, tager HEATHAZE fat om netop dette emne. Lyrisk er bandet på hjemmebane, når de synger om deres relaterbare hverdag. Musikalsk varsler singlen et stilskift mod et mere støjrocket og til tider post-punket udtryk.

Den nye single fra danske HEATHAZE er ingen klagesang; tværtimod:
“Stress og jag definerer hverdagen for mange, og vi mener at mange derfor kan identificere sig med et behov for indimellem at løsne tøjlerne og være til stede i nuet, hvilket er den følelse og stemning vi søger at formidle med nummeret. Vi byder op til fest samtidig med at vi opfordrer til fordybelse i en omfavnelse af nuet. Billedligt kan det beskrives som en dans, hvor vi slår armene ud og kigger op på himlen, mens vi reflekterer over de ting, der for os giver livet værdi”, udtaler Frederik Kjøller og Lukas Hagstrøm, der tilsammen udgør HEATHAZE.

“Expensive Living” er førstesinglen til bandets 3. album “Life Ain’t Always Pretty”, som udkommer 21/02 2025. Tekstuniverset bevæger sig i forlængelse af bandets seneste album “Bye Bye Youth”, der var en personlig fortælling om at blive voksen: “Vi blevet voksne, og vi skal nu forsøge at finde hoved og hale i voksenlivet. Der er jo et enormt pres af forventninger og forpligtelser som voksen. Det bider fra sig dét liv, og vi forsøger at komme igennem det med kærlighed. Kærlighed til dem omkring os, kærlighed til dét vi har, og kærlighed til dem vi er. Ja, med en kærlighed til livet i sin helhed - også når livet ikke har fortjent det. Elsk livet på både godt og ondt, for livet er ikke altid kønt, og dét er det smukke ved det.”

Musikalsk er bandet gået i en mere støjrocket retning, og du kan derfor forvente et mere intenst og kontant udtryk, der kan beskrives som værende både let og tungt på én og samme tid. Er du til bands som eksempelvis britiske IDLES eller irske Fontaines DC, så skal du holde øje med hvad der venter fra HEATHAZE.

Expensive Living udkommer digitalt den 03/01 2025.

Relevant information

Instagram:
https://www.instagram.com/heathazedk/

YouTube:
https://www.youtube.com/@heathazedk

Spotify:
https://open.spotify.com/artist/423e0j6jsqG7i8uMBZzVRt?si=LvgjwLl4QOOgKcXUgsCD6Q


Billeder


Pressekontakt

Lukas Hagstrøm

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater