Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-25   -   Pressemeddelelse

Indie/pop duoen Full Cry's nye single "'99 Corolla" handler om alt andet end titlen hentyder.



Efter et stærkt år for duoen med koncerter på b.la UHØRT, Loppen, Musikcaféen og Råhuset, airplay på P6 og udgivelse af debut EP, udgiver Full Cry deres første single fra deres debutalbum “Baby Is The Best”. Titlen “‘99 Corolla”, som ingenting har med temaet i sangen at gøre, er en metafor for de komplekse følelser og tanker, der ligger gemt under overfladen og som kan være svære at sætte ord på.

‘99 Corolla handler om de følelser, der opstår før et brud, efter et brud og i de øjeblikke, hvor tvivlen sniger sig ind i et forhold. Frustration, selvdestruktive mønstre, opgivelse og til sidst en modvillig klarhed kommer til udtryk gennem stramme trommer, hypnotiske synths og drivende guitarer. Sangen kulminerer i et intenst og atmosfærisk crescendo af æteriske vokaler og pulserende lydflader.
Sangen forsøger at indfange den komplekse, indre kamp med følelser, relationer og de udfordringer, der ligger i at kommunikere – ofte med en selvindsigt og en erkendelse af, at det ikke altid er nemt at finde de rigtige ord.


Full Cry er en dansk/engelsk duo bestående af Celine Højbjerg og Ben Webster. Med rødder i henholdsvis jazz og soul samt den britiske psych-rock-scene, har de skabt et særegent lydunivers, hvor harmoniske vokaler, lo-fi guitar og jazzet trompet smelter sammen.
Sidste år udgav de deres debut-EP “Crying, But Sexy” og har siden udgivet to danske singler, “Vilde Blå” og “Tørstigste Fjols”. Førstnævnte fik airplay på DR P6 Beat, og duoen er blevet fremhævet af KarriereKanonen og tilføjet til flere danske playlister.


Inspireret af navne som The Beatles, Fleetwood Mac, Big Thief og Elliot Smith har Full Cry brugt det seneste år på at spille live, indspille og udgive musik i tæt samarbejde med deres britiske producer Tom Richards.

2025 bliver et spændende år for duoen, der planlægger at udgive deres debutalbum “Baby Is The Best” med flere singler op til udgivelsen.

Relevant information

Stream:
https://orcd.co/99corolla

Instagram:
https://www.instagram.com/fullcry_/

DiGiDi Profile:
https://digidi.net/FullCry


Billeder


Pressekontakt

Celine Højbjerg
  22835050

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater