Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-25   -   Pressemeddelelse

Komponisten Bo Lundby-Jæger sætter musik til digte af den prisvindende serbiske forfatter Jelena Lengold.



Den 16. juni 2025 udkommer Vagner/Lundby-Jæger duo på digitale medier med albummet Hotel Predgradje. Albummet er et bilateralt samarbejdsprojekt mellem den danske sang/klaver-duo og strygere fra Beograd Filharmoniske Orkester.

Komponist og pianist Bo Lundby-Jæger har bl.a. sat musik til fire digte af forfatteren og digteren Jelena Lengold. Hotel Predgradje havde premiere på en koncertturné i Serbien i foråret 2022.

Verden er en mærkværdig “legeplads” — et samarbejde på tværs af kulturer:

Vi lever i en globaliseret verden. Den fysiske afstand mellem mennesker er på en måde skrumpet. Vi kan nemt transportere os fra den ene ende af verden til den anden. Men på trods af den stigende globalisering bliver landegrænser tydeligere og tydeligere. Vi finder ud af, at vi har forskellige værdigrundlag, og politikere verden over kæmper om magt på det globale plan, på mere eller mindre klædelige måder.

Jelena Lengold har i digtene til Hotel Predgradje zoomet ind på forhold mellem mennesker, både dem vi har nær, og dem vi aldrig møder. Hvordan forstår mennesker hinanden, eller forstår vi overhovedet hinanden? Vi søger ubehjælpeligt en virkelighed i verdens kaotiske tilstand, og finder både trøst og fortvivlelse i små detaljer i vores egen lille virkelighed.


Komponisten Bo Lundby-Jægers egne ord om musikken:


“Jelena Lengolds digte har inspireret til at forfølge en støvet, “jazzet” strygerlyd, der bringer erindringer om hotelvestibuler og tilrøgede mørke hotelrestauranter i fjerne lande, man ikke kan huske navnene på.
De fire sange blev skitserede højt mod nord, i det nordjyske Danmark i et refugium “Slettingen” i det skønneste indlandsklitlandskab, på en gammel, gulnet papirsrulle, der på forunderligste vis passede til ordene og tonerne.”

Medvirkende:

Bo Lundby-Jæger (komponist og pianist), Aleksandra Vagner (mezzosopran), Aleksandra Milanovic (violin), Selena Jakovljevic (violin), Ivana Uzelac (bratsch) og Tamara Rankovic (cello)

Hotel Predgradje er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Solistforeningen af 1921 og Koda.



Relevant information

Promoplayer:
https://promo.theorchard.com/NMQKcd0U4WBRfvP563Mz

Vagner/Lundby-Jæger Duo Hjemmeside:
https://vlj-duo.com/dk/koncertprogrammer/hotel-predgradje-1

Bo Lundby-Jæger Hjemmeside:
https://www.bolundbyjaeger.com/


Billeder


Pressekontakt

Bo Lundby-Jæger
  +4521230673

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater