Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-25   -   Pressemeddelelse

Nanna Larsen & Ivan Pedersen udgiver nyt album GO WITH GRACE



Det spørgsmål er blevet meget konkret for duoen Nanna Larsen & Ivan Pedersen, der står klar med deres andet album Go With Grace. Albummet udkommer digitalt mandag d. 15. september 2025 og markeres med en stor efterårsturné på over 20 koncerter landet rundt – bl.a. på Hotel Cecil i København d. 21. september.

Titelnummeret skrevet i livets skygge
Første single og titelnummeret Go With Grace udtrykker et ønske om en værdig afsked med livet – at være til stede og taknemmelig for hver dag.
 Sangen er inspireret af Ivans hustru, som gik bort i foråret, og som nåede at høre skitsen til sangen og nikke anerkendende til den. Hun var én af duoens største støtter, og sangen blev til omkring hende.

Fra succesdebut til “den svære toer”
Nanna Larsen & Ivan Pedersen debuterede i 2022 med albummet Fortunate, der blev kåret til Ugens Album på DR P5. Albummet kastede flere singler af sig i højeste rotation og var anledning til to landsdækkende turnéer.
 Med Go With Grace tager duoen skridtet videre. Albummet kredser om temaer, vi alle kender: kærlighed og tab, tro og tvivl, minder og fællesskab. “Den svære toer” er på den måde en endnu dybere rejse ind i det levede liv – sange, der føles som ægte samtaler sat i musik.

Organisk lydunivers
Albummet er skabt med et bevidst fokus på det akustiske og organiske udtryk. Instrumenteringen er holdt enkel og håndspillet – inspireret af Americana og folk/pop i ånden fra Alison Krauss og Robert Plant, James Taylor og Joni Mitchell. Her er vokaler, tekster og strengeinstrumenter i centrum, så sangenes nærvær og budskaber kan stå klart.

Efterårsturné 2024
Med det nye album i ryggen tager Nanna Larsen & Ivan Pedersen på en omfattende Danmarksturné fra september, hvor publikum kan opleve duoen og deres stærke musikalske hold levere sange fra virkeligheden – på én gang jordnære, personlige og universelle.

Bonus info: Ivan Pedersen har 60 års jubilæum på den professionelle scenekant til næste år (2026).



Relevant information

Hjemmeside:
https://ivanpedersen.com/

DiGiDi Profile:
https://digidi.net/NannaLarsenAndIvanPedersen


Pressekontakt

Nanna Larsen
  22129801

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater