12/03-09
-
Pressemeddelelse
Slagkraftig dronning
Kan man forestille sig en situation, hvor dronningen stikker statsministeren et blåt øje? Forfatteren Dan Larsen har ingen problemer med situationen i sin tidsaktuelle spændingsroman "Viljen til magten".
Faktisk mener han, at statsministeren har fortjent et lag tæsk og hvem er nærmere til at svinge knytnæven end regenten?
Bogen handler om kronprinsen, som tvunget af politiske omstændigheder stiller op til folketingsvalg. Skandalen medfører en magtkamp, hvor alle bruger beskidte tricks for at klamre sig til deres politiske liv. Dronningen drages ind i striden, der omfatter bortførelse, drab, attentatforsøg, terrorisme og statskup.
Drivkraften bag de voldsomme begivenheder er en sexet og klog kvinde. I romanen "Holger" fra 2007 lover en af verdens rigeste mænd sin danske elskerinde at gøre hende til dronning af Danmark. Parret beslutter sig for at købe landet. Kronprinsen nægter at være konge af et datterselskab, så han indleder den kamp, der i den nye roman fører til valg og kaos.
- Måske lyder historien fantastisk, men jeg selv synes, den er realistisk, siger forfatteren. Nogle kalder den skræmmende, andre griner højt og finder den satirisk. I virkeligheden holder jeg bare et spejl op foran samfundet, og læseren ser, hvad han lyster.
"Viljen til magten" er en uafhængig fortsættelse af "Holger", af anmeldere kaldt genial og sammenlignet med værker af John Grisham og Hans Scherfig. Bogen er udkommet på forlaget Nugurt.
Relevant information
http://www.viljentilmagten.dk
Firma
DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K,
Danmark
+45 27 89 18 14
+45 27 89 18 14
https://www.digidi.dk